Det er dyrt at være tyk: Fedmemidler brager frem

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det er en dårlig forretning at være tyk. Utrolig dårlig. Man får simpelthen mindre i løn af det.

Overvægtige kvinder tjener i gennemsnit 15-20 pct. mindre end normalvægtige , som en klummeskribent på Finans for nylig skar fakta ud i krydsfiner. Dertil kommer helbredsproblemer og social stempling.

I en virksomhed i Hovedstadsområdet er samtlige 15 kvindelige ansatte på Novo Nordisk-midlet Wegovy. På et plejehjem i Østjylland er det skønsmæssigt halvdelen af medarbejderne. Tallene har jeg fra mennesker, der lytter med, når Novo Nordisks fantomslankemiddel storroses. For det virker. Kilo efter kilo forsvinder.

”Alle er på Wegovy”, som en af dem formulerede det. ”Alle” skal naturligvis ikke tages bogstaveligt. Meningen er, at midlet i visse kredse har fået status af convenience drug. Praktisk til hverdag til at levere et hurtigt og sikkert vægttab. Og ikke mindre praktisk til fest. Brugere af slankemidlet kan pludselig glæde sig til at gå til bryllupper og andre store fester i stedet for at frygte det. For nu venter der ros for brugerens tydeligt nye kost- og motionsvaner og tydeligt nye, hårde selvdisciplin. Magisk.

En boomer, som overtegnede, forventes herefter at begynde en sætning med ”men” og opliste bagsider, ulemper og bekymringer ved et nyt fænomen.

Det er der ingen grund til med Wegovy. Slankemidlet har to virkelig interessante erhvervsperspektiver, og de kommer om lidt. Men kernen i Wegovy er enkel: Mod betaling kan folk gå ned i vægt.

En fuld dosis koster ca. 600 kr. pr. uge. Når personen ikke har lyst eller råd til flere doser, går vægten op igen. Sådan er dét. Midlet er beregnet til behandling af svær overvægt og de helbredsproblemer der følger heraf, og her skal man så undertrykke et enkelt ”men”, for receptpolitikken er i praksis mere liberal. Nogle brugere oplever bivirkninger, nogle spiser bare mindre end før, og nogle spiser markant mindre end før.

Her ligger det ene erhvervsperspektiv. Hvis et købedygtigt segment af danskerne begynder at spise mindre eller markant mindre, ser blandt andet restaurationsbranchen ind i en ny fremtid. Fem- og syvretters menuer bliver irrelevante for en del af publikum. Appetitten rækker til to grillede kammuslinger og et stykke courgette, og indtjeningen bliver derefter: Håbløs.

Det andet erhvervsperspektiv er sundhedspolitikken ude i landets private virksomheder. Hvad er egentlig argumentet mod, at Wegovy - eller et andet veldokumenteret slankemiddel - betales af virksomheden, hvis medarbejderen kan tabe sig, opleve større fysisk og psykisk overskud og forebygge hjertekarsygdomme? Er det ikke lige præcis dét, som virksomheder i årevis har sat penge i?

Dét kan blive en spændende diskussion i virksomhedens samarbejdsudvalg. Fra april til maj steg antallet af udskrevne recepter på Wegovy med 29 pct. i Danmark. Vægttab via medicin er altså i eksplosiv udvikling. Prisen per år ligger klart over en almindelig sundhedsforsikrings. Omvendt: Hvis effekten er, at nogle medarbejdere, som af forståelige og synlige årsager ikke er en del af jubelkoret omkring firmaidrætsforeningen, fredagsløbeklubben og ledelsens cykelsportsfællesskab, kan komme mærkbart op i produktivitet og trivsel, er der vel et argument for at se på sagen?

Snart barsler med Novo Nordisks konkurrent, Eli Lilly, med et fedmemiddel, Tirzepatid, som en professor i medicin i The Wall Street Journal kalder ”King Kong”, hvis man ser på Wegovy som en ”gorilla”. Mens Novos middel i studier har vist sig at levere et vægttab på gennemsnitlig 17 pct. hen over 72 uger, præsterer Eli Lilly 22,5 pct.

Hvad mon der så sker? Et bud fra sidelinjen er, at nogen bør begynde at tænke fremad.

Det vil blive mere og mere socialt accepteret at holde og nedsætte sin vægt via et fedmemiddel, og det vil blive mere og mere socialt stigmatiseret at være overvægtig. For man kan jo ordne problemet med dankortet.

Et Danmark, der spiser mindre, venter i horisonten. Restaurationsbranchen bør lægge an til en fremtid med færre helaftensforestillinger og mindre vinmenuer, for en del af gæsterne vil permanent være ude af stand til at spise mere end den første servering eller to ud af otte.

Har udviklingen fordele? For nogen.

En bekendt nævnte for mig, at en Wegovy-bruger havde regnet ud, at hun nu spiste så lidt, derhjemme og i byen, at besparelsen betalte en god del af prisen på medicinen.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk