Rentehop sender boligejere på tungt hækkeløb

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Verdensmesterskaberne i atletik er netop overstået, det samme er refinansieringerne af rentetilpasningslån for de boligejere, der skal have ny rente per 1. oktober. Umiddelbart har de to ting intet at gøre med hinanden – ud over at begge begivenheder kan vække min begejstring. Når det er sagt, synes der være en slående lighed imellem det overståede atletikmesterskabs hækkeløb og boligejernes økonomi. Forklaring følger.

Ved atletikstævnet mødte den ene trimmede atlet op efter den anden. Klar på fysiske strabadser. Da startpistolen blev fyret af, spænede atleterne ned ad banen og sprang løbende over hækkene. Stille og roligt blev atleterne udmarvet for kræfter, og en enkelt styrtede undervejs. Der var ikke kræfter nok til at komme over alle hække. Det er lidt samme mekanisme, der lige nu skal være med til at bringe den høje inflation under kontrol.

Boligejernes økonomi er nemlig også i topform. Renten har været lav ganske længe, boligejerne har sparet op, og beskæftigelsen er god. Som en fast mekanisme i kreditgivningen stresstestes boligejernes økonomi, hvis man vælger lån med variabel rente.

Boligejerne bør således være i form til at betale en rente på minimum 4 pct. Det er netop nu, at værdien af forberedelsen skal vise sig. Det er næppe gået nogens næse forbi, at renten er steget – startpistolen er skudt af.

Renten er steget ganske kraftigt som følge af den førte pengepolitik i kampen mod inflationen. Rentetilpasningen har således betydet, at den 1-årige rente lige er landet på den høje side af 4 pct. med virkning fra 1. oktober. I fjor var den knap 2 pct. Har man lån med længere rentebinding, er man gået fra en rente noget nær nul til en rente lige i underkanten af 4 pct. Ændringer, der bestemt kan mærkes hos de fleste familier.

Det er muligt, at man har økonomi til at betale de højere udgifter, men mange har vænnet sig til de lave rentebetalinger, og derfor skal der forventeligt gang i en prioriteringsøvelse. Noget luksus skal prioriteres fra – som minimum kan der spares mindre op.

Prioriteringsøvelsen er formentlig relativ nem i begyndelsen. I hvert fald synes modstandskraften i økonomien mod rentestigninger at være god. Ser vi på boligejernes økonomiske situation, er antallet af bevilligede henstande på lån lavt. Tilsvarene er restancerne på et lavt niveau, og selv om det måske er lige tidligt nok at konkludere - det er trods alt noget proces, man skal igennem, før værst tænkelige udfald, er der også meget få bekendtgjorte tvangsauktioner. Alt ser altså trimmet og modstandsdygtigt ud.

Kan man så konkludere, at boligejerne bare vil spadsere igennem alle udfordringer? Næppe. Vi må forvente, at de stigende renter kommer til at ramme og få betydning for boligejernes økonomiske udfoldelsesmuligheder. Sker det ikke, vil renten bare stige yderligere. Hele øvelsen med at forhøje renten går jo ud på at dæmpe efterspørgslen i økonomien.

Herudover er det væsentligt at forstå, at boligejerne netop nu står som en trimmet topatlet økonomisk set, men som et andet hækkeløb har fanden fødselsdag fire gange om året. Så hvor det måske umiddelbart er nemt nok at ændre prioritering et enkelt kvartal eller tage fra kistebunden, kommer der en ny termin og en ny termin igen og igen. Det bliver ved og ved, og på et tidspunkt vil nogle komme i problemer.

Det vil således være helt forventeligt, at vi over tid vil se flere restancer, og i sidste ende vil det udmønte sig i flere tvangsauktioner. Det kommer vi til at se, uden at vi skal male fanden på væggen. Der venter således ikke en krise a la kartoffelkuren eller finanskrisen. På den anden side: Hvis ikke der kommer lidt tab i en tid med økonomisk afmatning, er der faglige argumenter for opstramningerne fra finanskrisen.

En vigtig del af forklaringen på, at økonomien er så modstandsdygtig, er imidlertid, at beskæftigelsen er høj og ledigheden er lav. Selv om beskæftigelsen overrasker igen og igen, er vi begyndt at se tegn på små stigninger i ledigheden. En tendens, der forventes at tage til. Det medvirker til, at vi må forvente, at de stærke nøgletal for boligejerens økonomi næppe kan blive ved.

Mange sætter muligvis deres lid til, at renten vil falde tilbage igen på et tidspunkt. Her skal man imidlertid huske på, at når renten falder, skyldes det lavere økonomisk aktivitet. Hertil kommer, at det kan vise sig at være vanskeligere at bekæmpe inflation og komme ned på målsætningen end først antaget. Trækker det ud, forlænges hækkeløbet og bliver mere udmagrende.