Bag de storsmilende smiley-rapporter gemmer sig for mange nedadvendte mundvige

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Jeg bliver ærlig talt flov. Trist. Ja, nok i virkeligheden vred. Vred på mit fags vegne.

For nylig kunne DR viderebringe en analyse fra Arbejdstilsynet, som viser, at fødevarebranchen er ramt af mobning på arbejdspladsen.

Tallene er nedslående. Ikke blot for den enkelte medarbejder, som bliver udsat for negativ adfærd. Det er også en ødelæggende for de små og mellemstore fødevarevirksomheder, som er rygraden og drivkraften i den danske fødevareinnovation, men som de senere år også har oplevet stigende udfordringer med at besætte elevpladser og rekruttere medarbejdere.

Fødevareuddannelserne har allerede i dag udfordringer med at tiltrække studerende, og det bliver ikke lettere de kommende år. Derfor har fødevareindustrien heller ikke råd til, at så mange medarbejdere oplever mobning på arbejdspladsen. Ikke nok med, at vi kæmper en hård kamp med at forklare de unge og deres forældre, hvilke muligheder en erhvervsuddannelse inden for fødevarefagene åbner for. Men hvis branchen samtidig skal kæmpe med et blakket ry på grund af en dårlig kultur ude i virksomhederne, kan vi for alvor få det svært. Denne problemstilling har vi i FødevareDanmark arbejdet længe på, og især adfærdsændringen i branchen står øverst på dagsordenen.

Trivselsmålinger og tydelig ledelse

Der er ingen lette løsninger eller tryllestøv, der kan drysses ud over branchen, som fra den ene dag til den anden kan fjerne de problemer, vores medlemmer kæmper med. Det er det lange seje træk, der skal til, og det kræver både tydelig ledelse ude på arbejdspladserne, og så kræver det en tæt dialog mellem arbejdsmarkedets parter.

Derfor tog Slagterfagets Fællesudvalg (SFU), som repræsentant for både arbejdstagere og -givere sammen med FødevareDanmark allerede sidste år initiativ til at implementere målrettede trivselsmålinger blandt eleverne, der er i praktikforløb i danske fødevarevirksomheder. Målingerne kan bruges til at identificere, hvor der er udfordringer, så man tidligt i praktikforløbet kan sætte ind og hjælpe med at rette op, hvis der er problemer.

Vi kan se, at det er godt værktøj til at italesætte udfordringer og skabe en bedre dialog. Det er dog endnu for tidligt at sige noget om effekten, da Arbejdstilsynets tal stammer fra før implementeringen.

For den danske fødevarebranche er et fantastisk sted at gøre karriere. Det er et sted, hvor der ikke er langt fra at stå som slagterelev til selv at være med til at præge fødevareinnovationen eller åbne sin egen butik. Det er et sted, hvor det at være flittig, dygtig og innovativ belønnes med høj løn og masser af frihed. Vi har en fødevaresektor, hvor der er meget at være stolt af. Og hvor vi er lysår foran lande, vi normalt sammenligner os med. Det skal flere unge have øjnene op for.

Derfor skal der også flere ressourcer til erhvervsskolerne, mere erhvervspraktik i folkeskolen, bedre adgangsmuligheder til videregående uddannelser med et svendebrev og flere andre initiativer, som FødevareDanmark allerede har skitseret. Sammen med politikerne og fødevarefagenes parter har vi en stor opgave med at styrke rekrutteringen og skabe bedre vilkår, så vi sikrer en fortsat tilstrømning af talenter til fødevareuddannelserne.

Men her og nu handler det også om, at branchen får skabt en bedre og mere ordentlig kultur for sine eksisterende medarbejdere. Vi kan ikke være andet bekendt.