Lad os droppe uenighed om detaljer og løse manglen på arbejdskraft

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Manglen på arbejdskraft er et højaktuelt emne, der næsten dagligt tales om af både politikere, erhvervsliv og eksperter. Verbale dueller om, hvorvidt det er 50.000 eller 130.000 personer, vi har brug for i arbejdsstyrken, skydes både op og ned. Men indtil videre virker det til, at det eneste, der er bred enighed om, er, at det er nødvendigt at styrke indsatsen for at få de mange unge, der står uden job og uddannelse i gang.

Sværere er det at blive politisk enig om nogle af de øvrige tiltag, der kan skabe mere arbejdskraft. Det vakte eksempelvis stor debat, da regeringen ville pålægge indvandrere og flygtninge en arbejdspligt. Og når det handler om at gøre det lettere at ansætte medarbejdere fra lande uden for EU, har vi desværre hørt mange diskussioner men set meget lidt konkret handling fra Christiansborg.

Der skal selvfølgelig være plads til diskussioner, uenigheder og forskellige holdninger. Og der skal være plads til kritik af fremlagte politiske forslag. Sagen er bare, at vi har akut brug for politisk handling, hvis vi skal klare den måske største udfordring, vi som samfund står overfor, nemlig manglen på arbejdskraft.

Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken igen og igen. Mange af de greb der skal til, er kendte: Gør det nemmere og mindre bureaukratisk for ledere at rekruttere fra lande uden for EU, dimensionér uddannelserne efter arbejdsmarkedets behov, sæt ind overfor de unge, der ikke er job eller uddannelse og hjælp indvandrere og efterkommere, der ikke allerede er i arbejde, ind på arbejdspladserne.

Vi har i den grad brug for dem. Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd vurderer eksempelvis, at vi vil mangle knap 100.000 faglærte i 2030. Det er et alarmerende tal. Det kan lamme både private virksomheder og den offentlige sektor.

De ledere, der sidder med ansvaret for at få arbejdspladserne til at fungere, mærker allerede i deres hverdag, hvor svært det er at få ledige stillinger besat. Ca. 70 pct. af lederne i den private sektor svarede i en spørgeundersøgelse i juni 2023, at de eller deres virksomhed har oplevet problemer med at rekruttere kvalificerede medarbejdere det seneste halve år.

Hvis ikke, vi får løst det problem, vil virksomhederne de kommende år blive tvunget til at sige nej til flere ordrer, end de allerede må gøre i dag. De ambitiøse, politiske vedtagne klimamål kan også blive mere end vanskelige at indfri, hvis der ikke er tilstrækkeligt mange faglærte med de rette grønne kompetencer.

Derudover får vi et skræmmende stort problem med at tage os af det stigende antal børn og ældre, som har brug for service fra det offentlige. Forholdet mellem erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive borgere vil de kommende årtier udvikle sig i den helt forkerte retning set fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Udviklingen skyldes ikke mindst, at antallet af ældre over 80 vil sige med mere end 60 procent svarende til en stigning på knap 200.000 personer.

Derfor er vi nødt til at få gennemført de politiske reformer, der skal til for at skaffe arbejdskraft nok. Mens vi diskuterer, vokser udfordringen år for år. Det kan ingen være tjent med. Så lad os få taget hul på de nødvendige reformer. Det haster.