Det er tid til oprydning i Danske Bank

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Danske Bank vurderer det samme olie- og gasselskab vidt forskelligt alt efter, hvilken afdeling i banken, der kigger på det. Det er noget rod. Og det resulterer i, at banken modarbejder sin egen bæredygtighedsindsats.

Finanswatch har netop afsløret, at Danske Bank låner penge til en række olie- og gasselskaber, som bankens kapitalforvaltning har bandlyst på grund af ”signifikant negativ påvirkning på klimaet”. Samtidig viser Mellemfolkeligt Samvirkes rapport ”Banking on Thin Ice”, at Danske Banks kapitalforvaltning investerer i selskaber, som banken med sin nye lånepolitik ikke vil yde finansielle ydelser til, fordi selskabernes ekspansionsprojekter overtræder Parisaftalen.

Der er med andre ord rod i butikken.

I første kvartal af 2023 markerede Danske Bank sig med en ny klimapolitik. Banken vil blandt andet, som en af verdens første store banker, stoppe med at give lån til fossile efterforskning- og produktionsselskaber, der fortsat bygger nye olie- og gasfelter. Det betyder ikke bare, at selskaber som Equinor, TotalEnergies og Shell er bandlyst fra lånebogen men også, at Danske Bank nægter at facilitere obligationsudstedelser i sådanne selskaber.

Kapitalforvaltningen i Danske Bank ser imidlertid ikke noget problem i at opkøbe aktier og obligationer i de selvsamme selskaber. Særligt underligt er det, at Danske Banks lånepolitik ikke også omfatter virksomhedsobligationer, der i bund og grund er en lille del af et stort lån i en virksomhed. Det betyder i praksis, at Danske Banks kapitalforvaltning kan opkøbe obligationer i et fossilt selskab, hvis obligationsudstedelse banken af etiske årsager ikke vil facilitere. Og at banken igennem obligationsinvesteringer kan blive kreditor i fossile selskaber, som banken af etiske årsager ikke vil have i lånebogen.

Ser vi nærmere på et af de selskaber, som Danske Bank ifølge Finanswatch har lånt et trecifret millionbeløb til, bliver forvirringen kun større. Selskabet hedder Noble Corporation og er sortlistet af Danske Banks kapitalforvaltning på grund af ”signifikant negativ klimapåvirkning”. Men altså ikke udelukket fra bankens lånebog, da selskabet ikke er et fossilt produktionsselskab, men et fossilt serviceselskab. Noble Corporation foretager offshore olie- og gasboringer, og Exxon Mobil er deres største kunde. Exxon, der er kendt for at være en af de absolut værste olieselskaber, udgør 57 pct. af Noble Corporations ordrebog.

Hvor Danske Bank-koncernen er uenig med sig selv om den etiske vurdering af en række fossile selskaber, kan alle afdelinger enes om, at Exxon ikke bør understøttes af Danske Banks forretninger. Således er Exxon både ekskluderet fra Danske Banks investeringsunivers og lånebog. Alligevel finansierer Danske Bank altså Noble Corporation, der spiller en helt central rolle i Exxons nye fossile projekter herunder de omstridte olieboringer i Guyana.

I 2022 kom en tredjedel af Nobles indtægter, i alt 469 mio. USD, fra selskabets services til Exxon i Guyana. Selv hvis kun halvdelen af Guyanas olie– og gasreserver forbrændes vil udledningerne overstige 1 mia. ton CO₂, svarende til 22 gange Danmarks årlige udledning. Så selvom Danske Bank hverken vil låne penge til eller investere i Exxon, understøtter banken altså fortsat Exxons klimaforbrydelser igennem Noble Corporation.

Det er på tide, at Danske Bank rydder op i sit rod. Fossile serviceselskaber og midstream olie- og gasselskaber bør inkluderes i Danske Banks lånestop. Samtidig bør bankens kapitalforvaltning stoppe med at opkøbe aktier og i særdeleshed obligationer i selskaber, som er for sorte til, at banken vil låne dem penge.