Nye tal fjerner de sidste argumenter for at forringe seniorpensionen
Er regeringen ved at stoppe sin tilbagetrækningsreform ned i muleposen igen? Det kan der være flere ting, der tyder på.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Dansk økonomi har vist sig stærkere, end de fleste turde håbe på, da regeringen annoncerede sine planer om at slå retten til tidlig pension sammen med seniorpensionen til én ordning.
Og netop seniorpension tiltrak sig en del opmærksomhed, da finansministeren fremlagde regeringens finanslovsforslag. For her henter regeringen ca. 500 mio. kr., som ellers skulle have været brugt til at hæve grænsen for, hvor meget arbejdsevne man må have tilbage som seniorpensionist, fra maksimalt 15 timer om ugen til 18.
Altinget udlagde ministerens udtalelser som om, at regeringen har droppet sin plan om at gennemføre en tilbagetrækningsreform.
Om det er en journalistisk stramning, har vi endnu til gode at se. Men det er meget vanskeligt at få øje på, hvordan det skal kunne lade sig gøre at gennemføre reformen i den her valgperiode, fordi aftalen om seniorpension er forligsbelagt.
Dertil kommer, at talgrundlaget, som de tre regeringspartier kiggede på tilbage i de mørke decemberdage, er blevet revideret flere gange siden.
Det gælder ikke blot de offentlige finanser og råderummet. Den strukturelle beskæftigelse er siden sidste år opskrevet med 41.000 i 2030. Mere udenlandsk arbejdskraft og afskaffelsen af store bededag er en del af forklaringen. En anden del er udviklingen blandt de ældste på arbejdsmarkedet.
Nye tal fra Finansministeriet viser, at flere forventes at gå på seniorpension, men markant færre på efterløn og tidlig pension i 2030, end hvad den tidligere regerings 2030-plan kalkulerede med.
Samlet set drejer det sig om 16.000 personer, som baseret på Finansministeriets befolkningsregnskab forventes at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 15.600 personer.
Målet for regeringens tilbagetrækningsreform var at finde 2.500 fuldtidspersoner ved bl.a. at afskaffe seniorjob og indføre Arne Plus. De nye tal for seniorpension og tidlig pension viser, at ændringerne for de to ordninger alene vil øge beskæftigelsen med ca. 2.100 i 2030.
Så uden at gøre noget som helst er regeringen altså tæt på at være i mål.
De økonomiske argumenter for at forringe seniorpensionen med den ene hånd for at kunne forbedre Arne-pensionen med den anden er forsvundet. I stedet for at forringe dem gælder det om at skabe sikre økonomiske rammer for nedslidte og dem, der har slidt sig gennem et langt arbejdsliv. For begge ordninger er afgørende for den sociale balance i pensionssystemet.
Derfor giver det god mening at holde fast i regeringens tanker om at hæve Arne-pensionen til 15.000 kr. og dermed bringe niveauet tættere på seniorpensionen. Det koster fortsat kun 200 i arbejdsudbud. Og det er der råd til. Nu.
