Vanvittigt spild: Modeindustrien trænger til modernisering
Overproduktion er et kæmpe problem i modeindustrien. Meget kan gøres for at forlænge tøjets levetid og producere on-demand. Og industrien kan med fordel fokusere på at skabe et økosystem af smarte services.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Engang definerede vi modetrends på baggrund af det, der blev præsenteret på catwalken. Sådan er det ikke mere.
I dag skal modeproducenter i lige så høj grad overveje, hvilke influencers, der topper på Instagram, TikTok og andre sociale medier, og hvad de kan lide. Derfor kan det nemt gå hen og blive gætværk, når modeindkøbere afgiver deres ordrer. Det er en åbenlys udfordring at vide, om det, man får sat i produktion, også er noget, kunderne ønsker at købe. Og konsekvensen er mærkbar.
Overproduktion er et kæmpe problem i modeindustrien. Det, at skulle smide tøj ud, som ikke bliver solgt, har store konsekvenser for både miljøet og økonomien. McKinsey & Company vurderer, at overproduktionen i modeindustrien, altså forskellen mellem det der produceres og det der sælges, er mellem 20 og 30 procent.
Resultatet er, at ca. 92 millioner ton tøj smides væk hvert år. Fra et bæredygtighedsperspektiv er det naturligvis det rene vanvid. Derfor må industrien se på nye alternative måder at reducere produktionen og samtidig skabe nye indtægtskilder.
Mindre volumen, mere personalisering, flere services
Hvis overproduktionen skal falde, er industrien nødt til at tilpasse produktionsmængderne og blive bedre til at forlænge levetiden på hvert produkt. Men industrien bør også øge fokus på kvalitet og holdbarhed som et fundament til at drive øget indtjening på forskellige services.
Hvis vi først ser på volumenproblemet, er on-demand, dvs. at produktet fremstilles, når efterspørgslen opstår, en naturlig måde at reducere overproduktionen på. Ideen er langt fra ny. Skræddersyet tøj og tøj lavet efter specialmål er en del af modens historie. Men i dag kan teknologi inden for 3D-print og AI gøre processen langt mere omkostningseffektiv, og personalisering er dermed tilgængelig for flere.
Mange virksomheder arbejder allerede på at personalisere deres produkter. Produkttilpasning har mindst to fordele. På den ene side skaber det merværdi for forbrugeren, og på den anden side gør det det muligt at have begrænsede lagre uden at begrænse forbrugerens valg.
Men hvis industrien for alvor skal transformeres, skal der mere til end blot at producere de rette produkter i rette mængde. Den skal udvikle nye services, så forbrugerne kan bidrage til et mere bæredygtigt forbrug. Salg af secondhand, tøjreparationer og leje af tøj er solide skridt på rette vej. Disse services forlænger i bedste fald et produkts levetid. Men der skal skrappere metoder i brug.
Forbrugerne skal have et værktøj, der hjælper dem med at træffe beslutning om, hvorvidt de skal købe eller undlade at købe et produkt. Modevirksomheder kan derved hjælpe forbrugerne med at kortlægge de køb, de foretager, træffe informerede beslutninger baseret på deres købsmønstre og shoppe mere klimasmart. Det vil være et tigerspring i forhold til at sikre bæredygtighed og samtidig give forbrugerne større indsigt.
Benchmark for CO2-udledning
Fra og med 2026 vil mange produkter blive udstyret med et digitalt produktpas, der oplyser om produktets oprindelse, materialesammensætning, energiforbrug, transportinformation, klimaaftryk og meget mere. Hver forbruger vil således have let adgang til disse oplysninger via en QR-kode eller RFID. Men oplysningerne om et enkelt produkt er kun et lille skridt på vejen. Hvorfor ikke give forbrugerne mulighed for at købe modetøj på en CO2-neutral måde? Dvs. tilbyde en service hvor hver enkelt forbruger kan se, om eller hvornår de passerer et givet benchmark for deres CO2-udledning?
En sådan service kan gøre forbrugere opmærksomme på, når grænseværdien er nået, eller om der stadig er plads til flere køb, herunder af en mere miljøvenlig karakter. Denne service kan også tilbyde alternativer til nye køb, f.eks. om man som forbruger kan leje produktet eller måske købe det secondhand.
Mulighederne for seriøst at bidrage til en mere bæredygtig modeindustri og samtidig skabe nye indtægtskilder er der. Men det kræver en modernisering af industrien, hvor man sætter mere fokus på et økosystem af services, som gør vores tøjindkøb langt, langt mere bæredygtigt.
