Er kunstig intelligens frelseren eller djævlen i forklædning?
Kunstig intelligens får stor opmærksomhed med god grund: For samfundet som helhed kan teknologien stimulere vækst, og for mange virksomheder er der forbedringer at hente på top- og bundlinje. Men det kræver solid forberedelse og et øje for mulige faldgruber.
Omtalen af kunstig intelligens og på det seneste specielt chatGPT er næppe gået nogens næse forbi. Som en avanceret form for kunstig intelligens (AI) forstår og formulerer chatGPT sig i et naturligt sprog – og heri ligger der mange kreative anvendelsesmuligheder for mennesker og virksomheder.
For at begynde med nogle af de mere kreative eksempler på anvendelse af AI har vi set bageopskrifter, AI-genererede malerier, og (måske flere end vi tror) klummer i finansmedier, forfattet af chatGPT og andre former for AI.
I erhvervslivet er kundeservice, drift og markedsføring eksempler på områder, der kan blive styrket af AI. Måske kan teknologien endda stimulere en mere kreativ innovationskultur ved at generere nye ideer og måder at arbejde på.
Eksempelvis kan kundeservice ved hjælp af AI give hurtigere og mere nøjagtige svar på kundernes spørgsmål, hvilket kan frigøre tid hos medarbejderne til at fokusere på mere komplekse spørgsmål og problemer. I marketing kan teknologien, ved at analysere store mængder data, forudsige kundernes behov og ønsker, og dermed bidrage til at gøre markedsføringen mest mulig personaliseret og relevant.
Summen af fordelene ved teknologien giver på samfundsniveau signifikante produktivitetsforbedringer. Og som Harvard Business Review har estimeret, opnår virksomheder, der struktureret anvender data til at træffe beslutninger, op mod 6 procent bedre profitabilitet.
Er det svaret på alt? Så absolut ikke, der er adskillige faldgruber at være opmærksom på. Det er jo en computer vi har med at gøre. I eksemplet med bageopskriften ovenfor er der opstået uspiselige dejklumper, som næppe havde set dagens lys, hvis et menneske stod bag.
Bias er et andet eksempel på en typisk risiko: AI er kun så god, som den data der fodres med, og overvægt og bias i den bagvedliggende data kan derved influere outputtet. Dette erfarede Amazon i forsøget på at udvikle et automatiseret CV-screeningværktøj – en overvægt af mandlige CV’er i den bagvedliggende data førte til, at mandlige kandidater blev favoriseret.
Der er grund til at være opmærksom på faldgruberne, men der er dog god ræson for virksomheder i at høste fordelene ved AI.
Dette kræver grundlæggende tre skridt: Først skal virksomheden justere og tilrettelægge data- og it-strategien til AI og herunder få skabt overblik over, hvor i virksomheden teknologien kan og bør anvendes i prioriteret rækkefølge; dernæst skal medarbejdernes kompetencer udvikles til at anvende teknologien og afslutningsvist skal øget fokus og tydelige retningslinjer værne mod faldgruber.