Lørdag klokken 24 blev min bil forbudt i København. I morgen kører en anden mand videre i den

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Partikelforurening er noget skidt, og de værste kilder til forurening må naturligvis lukkes først.

Derfor burde Folketinget efter min mening lukke 1) udlandet og 2) metroen under København.

Hvorfor metroen, spørger du? For du ved i forvejen, at 80 pct. af alle skadelige partikler i den luft, man indånder i Danmark, kommer fra udlandet. Derfor giver det god mening, hvis Folketinget beslutter at lukke udlandet.

Lukningen af metroen virker måske mindre glasklar. Men den partikelkoncentration, man bliver udsat for i specielt Cityringen M3 er uden for al fatteevne. Den er 20 – tyve – gange højere end den mest luftforurenede gade i København, H.C. Andersens Boulevard.

I Folketinget ville indtil flere medlemmer formentlig gå på talerstolen og bede for metroens liv. Nogen ville have tårer i øjnene. Men til sidst ville den ansvarlige minister sige de ord, der afgjorde sagen: »Vi kan ikke lukke udlandet, men lade metroen køre videre. Det hænger simpelthen ikke sammen«.

Hvis Folketinget havde besluttet at lukke udlandet og metroen, ville jeg have det bedre med mit eget offer på partikel-alteret.

Lørdag klokken 24 trådte miljøzonen i kraft, og i det øjeblik blev Skoda Octavia’en forbudt i København. Der er 100.000 kilometer mere i den, mindst, men nej. Lørdag klokken 23.45 kørte min kæreste og jeg fra en dejlig aften og middag på Frederiksberg, og det var dens sidste tur bag miljømuren, og det var vemodigt, men ok.

For der er jo en rød tråd i kampen for renere luft. Partikelforurening fra udlandet er den helt, helt store synder. Derfor har man en miljøzone rundt omkring København, Frederiksberg, Aalborg, Odense og Aarhus. Miljøzonen forhindrer sodpartikler fra polsk industri og tysk kulkraft i at krydse Tuborgvej og komme ind i København. Sodpartiklerne bliver i Gentofte Kommune.

De to andre trusler mod luften i København er ifølge kommunen selv biler og brændeovne. På begge områder har kommunen godt fat. Eller noget.

I 2021 var der 138.600 privatejede biler i Københavns Kommune – det er cirka dobbelt så mange som i 2005. Kommunen har også fokus på de 17.000 brændeovne i København. For eksempel har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udgivet en brochure om emnet, og sådan kunne jeg blive ved.

København har altså lagt en tydelig og konsekvent linje. De 80 pct. af sodpartiklerne, der kommer fra udlandet, holdes ude gennem skiltning ved indfaldsvejene, bilparken vokser, og med hensyn til brændeovne er der udgivet en fin brochure.

Men skidt. Hvis man skulle være en lille smule kritisk over for de store byers forbud mod ældre dieselbiler, så skulle det være fordi, at det minder om at sætte en fire-årig dreng til at plukke æbler. Han plukker de tre æbler, han kan nå. Andre kan se, at der højere oppe på træet er 300 æbler, men for drengen er de der ikke. De tæller ikke. Han kunne nå tre.

Nu er min bil et af de tre æbler. Lørdag klokken 23.45 forlod den æbleplantagen. Ikke fordi bilen var brugt op eller dumpet i en synshal. Ikke spor. Den var og er klar til mange flere kilometer og har i øvrigt beriget staten med en årlig grøn afgift, der svarer til prisen på en charterferie. Højere oppe i træet hænger stadig 300 æbler.

Men at plukke tre æbler er vel bedre end at plukke nul æbler på et træ med 300 æbler? Jo. Men, hånden på hjertet, er der tale om æbleplukning? Eller feel good?

For et år siden begav Det Radikale Venstres daværende formand, Sofie Carsten Nielsen, sig til Lolland for at føre valgkamp. Hun ville blandt andet tale om grøn omstilling. Som hun sagde inden valgbussen kørte fra København:

»Jeg vil gerne ned og tale med folk om nogle af de konkrete løsninger, som jeg synes, vi har i Det Radikale Venstre, og som man måske ikke kender så meget til på Lolland. For eksempel at få nogle flere varmepumper ud til alle dem, der har gasfyr. Dem er der en del af på Lolland.«

Det lød virkelig meningsfuldt. Der er bare ingen på Lolland, der har gasfyr.

Når de konkrete løsninger på den grønne omstilling ikke er meningsfulde, så taber projektet troværdighed. Dét er problemet.

Min bil går i morgen videre til en lille familie i nabolaget, der har fået brug for et ekstra køretøj, for at deres hverdag kan hænge sammen. Sådan er det bare, når far pludselig skal passe et arbejde i Vordingborg.

Jeg håber, at de glæder sig i æbleplantagen syd for Tuborgvej.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk