Den uundgåelige sandhed om toppen i dansk erhvervsliv
Hard-Kåre afslører, hvad alle ved. De er uenige i toppen af dansk erhvervsliv. Men de vil helst ikke indrømme det. Og slet ikke sige det højt.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Tak til Hard-Kåre. Den tidligere kronprins i Novo Nordisk, forhenværende adm. direktør for Lundbeck og netop afgået topchef i den israelske kopigigant Teva, Kåre Schultz har sammen med en ghostwriter skrevet sine memoirer og fortalt, hvordan han har oplevet 40 år i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv med speciel fokus på medicinalindustrien.

