Fortsæt til indhold

Denne opskrift virker: Sådan ødelægger du din økonomi

Gode råd er ikke dyre – nærmest det omvendte. Her kommer til gengæld en række dårlige råd, der med garanti bliver dyre.

Debat

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det er sikkert som kyndelmisse i kirken.

Når jeg skriver om låneomlægninger, kan jeg få skyld for ukritisk reklame for realkreditinstitutterne. Det er bl.a. sket efter en artikel, hvor jeg beskrev, at mange boligejere kunne skære 300.000 kr. af restgælden for hver mio. kr., de havde lånt.

En artikel om flekslån kan tolkes som et forsøg på at lokke de ”sagesløse boligejere” – for det mener mange, I er – i uføre. Flekslån har været billigst i alle de år, de har eksisteret.

Beskrivelse af livrenten er et journalistisk knæfald for et komplekst produkt, har jeg fået at vide. At alle, der indbetaler mere end 60.900 kr. om året til pension, tvinges over i en livrente, synes ikke at være et argument.

Det er ikke let, men det skal det heller ikke være. Journalister skal stå på mål for det, vi skriver – basta!

Denne gang vil jeg ikke beskyldes for reklame. Derfor fortæller jeg, hvordan I bedst ødelægger jeres privatøkonomi. Jeg tror, det kan fremme forståelsen.

Først forbruget: Den mest effektive måde er at optage kviklån. Og det skal være til forbrug, ellers kan et sådant lån godt give mening. Et dyrt forbrugslån i banken kan også være et bud.

Jeg vil fremhæve nogle af de helt oplagte pengeslugere. Streamingtjenester. Dem er der så mange af, at man næsten kan betegne Netflix-brugere som amatører. Har man spenderbukserne på, kan jeg anbefale YouSee, der hvert år forkæler flittige forbrugere med prisforhøjelser for endnu en kanal, vi aldrig får set.

En måske overset forbrugsfinte er ”coffee to go”. Det er en specialkaffe i et papkrus, som man mod at betale en 50’er eller mere for kan tage med i Metro, bybus og på elcyklen med garanti for, at den bliver kold.

Skal der brændes endnu flere penge af, kan jeg anbefale en Pumpkin Caramel Gold Chocolate eller en Latte Macchiato baseret på laktosefri letmælk eller havredrik.

Generelt: Spis så meget ude som muligt. En sidegevinst til pengespildet er, at I skåner både granitbordplader og skabslåger i det nye, skinnende samtalekøkken til en halv mio. kr.

Opsparing: En stensikker måde at dræne sin opsparing på er at lade den stå i banken. Det giver mening at have 100.000 kr. stående til uforudsete udgifter og spontane idéer. Penge derudover er man nødt til at spare op.

Vi siger, at renten på kontoen giver os 1 pct. efter skat. Vi sætter inflationen til 3 pct. Det betyder, at den vare, der det ene år kostede 100.000 kr., nu koster 103.000 kr.

En opsparing på det samme beløb er vokset til blot 101.000 kr. I mangler dermed 2.000 kr. til at købe præcis den samme vare.

Investering er en nødvendighed for at undgå at tabe penge på opsparingen. Men pas på den klassiske fælde. Hvis I lader pengene stå og vokse gennem flere år, er I ret sikre på at tjene på det. Siden 1871 har det dominerende amerikanske aktieindeks, der nu hedder S&P500, givet et afkast på ca. 9 pct. I gennemsnit, altså.

En stensikker måde at tabe penge på er at spekulere i, hvornår »bunden er nået og sælge på toppen«. Begge dele bliver ofte forudset af klogeåger og -åser, efter at disse begivenheder er vel overstået. Og så kommer den: »Man skulle bare have ...« I kender typen!

Samme logik er forklaringen på, at mange åger og åser ikke kommer ind på boligmarkedet. For dem eller måske i højere grad svigerfar – undskyld svigerperson – er boligmarkedet enten på toppen eller på vej mod bunden.

Ofte har de sparet op meget længe og har sammen med eventuelle familielån en pæn slat penge til udbetaling og måske endda fjernelse af et banklån. Men de tøver, og så brændes der for alvor penge af.

Pengene skal stå klar og er dermed ikke investeret. Dermed udhules opsparingen som nævnt af inflation, og de pågældende går glip af aktiegevinster.

På 30 år er priserne på en kvadratmeters hus steget fra ca. 4.000 til 16.000 kr. Det er et gennemsnitstal. Det betyder, at stigningerne er væsentligt højere i de mest attraktive områder. Renset for inflation er prisstigningen formentlig omkring 100 pct.

Boliggevinster realiseres først, når man sælger, og så er de skattefrie.

Pensionen kan med den rette skødesløshed udvikle sig til en potent pengeafbrænder. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt sætninger som disse:

»Pension er simpelthen for indviklet til, at jeg kan overskue det jeg åbner aldrig brevene fra pensionsselskabet.«

Rådet er især effektivt for alle jer med mellemindkomster og en tilsvarende indbetaling til pensioner. I risikerer nemlig selv at komme til at betale for det, I kunne have fået gratis – nemlig folkepensionens tillægsbeløb.

Jeres egen pensionsopsparing æder simpelthen tillægsbeløbet op. Hvis I havde fokuseret mere på en aldersopsparing, ville regningen til jer selv ikke blive nær så stor, da den pensionsform ikke modregnes.

I 2023 må du betale op til 8.800 kr. på en aldersopsparing. I syv år op til folkepensionsalderen må du indbetale op til 56.900 kr. hvert år (2023-satser).

Mange fravælger aldersopsparingen, fordi indbetalinger ikke kan trækkes fra i skat. De glemmer behændigt, at udbetalingerne er skattefrie, og at skattesatsen på afkast undervejs med 15,3 pct. er det halve af afkastet på almindelig opsparing.

Hvorfor binde pengene i en pension? hører jeg mange sige. Lyseslukkerne kan finde på at svare, at det er sundt at binde de penge, man har tilovers, så man ikke bruger dem på ligegyldigheder som – ja, streamingtjenester.

Der findes sikkert flere dårlige råd, men jeg holder her. Følger I dem, jeg har med her, er I på sikker vej mod økonomisk ruin.

Det er sikkert som hedebølge i Helvede.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Kommentar: JP Investerer