Vi kan godt lege ”læger uden grænser”. Men det bliver dyrt

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

En bekendt af en bekendt viste mig engang sin tunge. Helt uopfordret. »Kan du se den lyse plet?,« spurgte han.

Manden hører til den gruppe mennesker, der ville slå telt op i lægens venteværelse, hvis det var tilladt. Men det er ikke tilladt for mennesker med sygdomsangst at campere hos lægen.

Deres sygdom er ikke den lyse plet på tungen eller ømheden i næsen eller den tilbagevendende prikken i halsen. Sygdommen er frygten. Frygten for, at små ændringer i helbredet kan være et symptom på alvorlig sygdom.

Nu kan den gruppe mennesker så alligevel slå telt op hos lægen. Digitalt. Danica Pension, Pensiondanmark, P+ og andre pensionsselskaber giver deres kunder mulighed for at tale med en læge uden begrænsninger.

Som Danica skriver om produktet: ”Du kan tale med lægen, så ofte du vil og få hjælp med alt fra stort til småt.”

I den formulering bør man efter min mening læse det med småt. Bogstaveligt talt. Danica giver sine kunder mulighed for at bruge løs af en læges tid.

Ifølge Danicas direktør for sundhedsudvikling »er der meget stærke indikationer på, at adgangen til online læge er med til at nedbringe det langvarige sygefravær. Især når det gælder om at få mænd til at gå til lægen tidligere med deres symptomer.«

Det er jo godt. Uden fodnoter. Så kommer bagsiden.

Ifølge næstformanden for Praktiserende Lægers Organisation sidder de praktiserende læger nu og spilder tid på patienter, som ikke fejler noget, men som en online læge har anbefalet en bestemt undersøgelse eller en henvisning til en speciallæge.

Eller sagt på en anden måde. Manden med tungen kan nu få en læge til at sige dét, han har brug for at høre. »Den lyse plet bør undersøges.«

De ord dulmer. Hans store bekymring er, at pletten kan være symptomet på noget alvorligt, og nu venter den undersøgelse, der kan give afklaring. Afklaringen giver ro, til sygdomsangsten igen slår til. Angst er hæsligt, forfærdeligt.

Der ligger en masse ideologi og trykker sig under den debat, der åbenlyst er brug for. Desværre. Hvis man har det synspunkt, at lægetilbud som Danicas er en vigtig del af løsningen på sundhedsvæsenets krise, så hører man til på Blå eller Lilla Stue.

Hvis man har det synspunkt, at Danica-tilbuddet også er en del af problemet for sundhedsvæsenet, så bor man på Rød Stue.

Men hvordan kan det være et rødt, blåt eller lilla synspunkt, at skatteydernes penge ikke bør bruges på at samle op på behov, som er skabt af private lægetilbud? Hvorfor skal skatteborgerne betale for, at mennesker nu kan få en telefonlæge til at bekræfte, at deres bekymring over hvide pletter og prikken i halsen er berettiget og bør undersøges af en skatteyderbetalt person i hvid kittel?

Det er faktisk IKKE et ideologisk synspunkt, at det ikke er en gratis omgang for sundhedsvæsenet, at pensionsselskaber nu giver deres kunder fri bar på lægeområdet. Det er et faktum.

Læger og deres tid er en knap ressource. I 2020 var hver femte stilling som praktiserende læge ubesat.

Danica og de andre pensionsselskaber har absolut intet ansvar for, at det store problem er at få læger ud i yderområderne. Men de har ansvar for at tage læger ud af en pulje, der i forvejen er for lille, og bruge lægers ressourcer på et tilbud, der ifølge de praktiserende lægers organisation er et sted mellem værdiløst og noget værre. Og kunne gøre langt større gavn ude i en lægepraksis.

Debatten, der mangler, handler om, hvordan man får private tilbud som Danicas og det offentlige sundhedsvæsen til at undgå at skabe problemer for hinanden. Det skulle gerne være en del af løsningen, ikke problemet, at der er mange aktører på sundhedsmarkedet.

Det har konsekvenser for hele sundhedsvæsenet at vænne danskere til, at man kan bruge løs af en læges tid, som man bestiller bilvask.

Puljen af læger kan ikke pludselig gøres større, fordi (nogle) mennesker får åbnet døre, der før var lukkede. Det er ikke som med bilvask, hvor det er ligegyldigt, om folk vælger kvikvasken til en flad 50’er eller den model, der hedder totalklargøring med fjernelse af mikroskopiske tjærepletter og desinfektion af rattet til 2.449 kroner.

Historien om den lyse plet på tungen ender cirka halvgodt. Lægen undersøgte, og lægen beroligede. Der var ingen grund til bekymring.

Men den slags hopper de indre dæmoner ikke på. Næste gang jeg hørte om manden, havde han en underlig trykken for brystet.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk