Vi skal have et opgør med beskatningsmodellen for at få en iværksætterkultur i Danmark

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvad har Youtube, LinkedIn, Tesla, Yelp, Stripe, Airbnb, Facebook og OpenAI tilfælles ud over at være nogle af det 21. århundredes mest succesfulde virksomheder?

De har alle en forbindelse til den såkaldte PayPal-mafia. En gruppe af iværksættere og investorer, som fik erfaringer, netværk og startkapital med fra deres involvering i fintech-virksomheden PayPal i internettets tidlige dage.

De seneste år har vi set en lignende dynamik kickstarte det svenske iværksættermiljø.

Ifølge Crunchbase er 17 startups startet af Klarna-alumni, mens den svenske techgigant Spotify har affødt 79 nye virksomheder.

Lektien er, at iværksætteri avler iværksætteri. Når et startup lykkes, inspirerer det andre unge mennesker og viser, at det kan lade sig gøre. Det skaber et miljø, hvor man lærer af hinanden og kan erhverve sig den nødvendige erfaring.

Er man så heldig at få medarbejderaktier, vil man tilmed også få den nødvendige startkapital. På den måde sætter et livligt iværksættermiljø gang i et svinghjul, som kontinuerligt skaber arbejdspladser, innovation og velstand til Danmark.

Til trods for at vi haft mange dygtige iværksættere med succesfulde startups i Danmark, har vi ikke rigtigt fået gang i dette svinghjul. Det sker sporadisk, fordi folk ikke kan lade være, men det er ikke lykkedes at skabe en regulær startup-kultur herhjemme.

Det skyldes først og fremmest de ufavorable skatteforhold for medarbejderaktier og kapitalgevinster.

Når et startup lykkes, er det typisk kun investorerne og topledelsen, som får noget ud af det, fordi skatten underminerer værdien af optioner og medarbejderaktier.

Mens 75 af Klarnas ansatte blev millionærer ved børsnoteringen, har vi i Danmark indrettet et himmelråbende åndssvagt system med fantomskat og lagerbeskatningen, hvor folk risikerer skatteregninger i millionklassen af penge, de reelt ikke har, hvilket skræmmer mange fra at tage imod dem.

Det betyder, at mange af de kloge hoveder, som gerne vil tjene penge på deres kundskaber og arbejdsiver, vælger at lave powerpoint-slides i landets konsulenthuse i stedet for at skabe innovative nye virksomheder. Den sikre vej til velstand går via et partnertrack, for chancen for at tjene penge på at involvere sig i det danske iværksættermiljø er forsvindende lille.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) skal senere på året præsentere regeringens iværksætterstrategi, som har været årevis undervejs. Han har lovet, at han har 1,5 mia. kr. med til initiativer frem mod 2027.

Tager denne strategi udgangspunkt i den iværksætteranalyse, som regeringen udgav tidligere på året, kommer de penge til at blive fordelt ud over en lang række initiativer, som skal reducere regulatoriske forhindringer, inspirere unge mennesker ind i iværksætteri og sikre bedre adgang til arbejdskraft og risikovillig kapital.

Alt sammen meget positivt. Men skal vi for alvor have gang i den danske iværksætterkultur, kræver det, at vi tager et fundamentalt opgør med den nuværende beskatningsmodel, som ikke er nævnt i strategien.

Det betyder ikke, at iværksættere ikke skal bidrage til fællesskabet, for selvfølgelig skal gevinsten beskattes som al mulig anden indkomst. Det handler om, at vi alle har interesse i at flere af pengene føres tilbage i økosystemet, så innovationen fortsætter og vi for alvor får etableret et vækstlag og bygget en kultur for iværksætteri i Danmark.

Fremtidens danske økonomi bygges ikke af slides. Den bygges af modige mennesker med gode idéer og incitamenterne til at føre dem ud i livet.