Hvad kan bæredygtige ledere lære af Venstre og Alternativet?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Der er heldigvis verdener til forskel på politik og virksomhedsledelse, men en gang imellem kan det være en kilde til indsigt at skele lidt til, hvorfor vores politiske ledere kommer i modvind, og hvordan de håndterer det.

Lige for tiden har vi to personsager i dansk politik, som trækker tråde til bæredygtig ledelse: Jakob Ellemann-Jensens opgør med Venstres gamle landbrugslobby og Theresa Scavenius’ nær-eksklusion fra Alternativet.

Begge sager starter og slutter med ledelse mod en bæredygtig fremtid, som kræver, at vi er villige til at tage valg, som rækker længere ud i fremtiden end den næste valgperiode eller det næste kvartalsregnskab. Og at vi tør stå ved dem.

Valg, som kan koste os både kunder, medarbejdere og leverandører, men i sidste ende er det eneste rigtige for både planetens og forretningsmodellens fremtid.

Landbruget, som vi kender det, hverken er eller bliver en guldrandet forretning. Og værst for Jakob Ellemann-Jensen, så beskæftiger landbruget færre og færre potentielle vælgere, alt imens landbruget koster landet mere og mere i biodiversitet og havmiljø.

Hvis Venstre skal fremtidssikres midt i opbruddet med den forhenværende formand og næstformand, så er der ingen vej udenom opgøret med det traditionelle bagland.

Men landbruget er samtidig den grundlæggende søjle i Danmarks ældste parti. Jakob Ellemann har sat sig i spidsen for at vende en gammel supertanker midt i et stormvejr, og selvom det kan se håbløst ud, så er den bæredygtige kurs den eneste vej ud af stormen.

Der er der ingen vej udenom. De ledere, der vil bæredygtigheden, må stå fast og samtidig acceptere, at store og vigtige forandringer kommer til at skabe uro, fordi det aldrig kan stille alle tilfredse.

Det samme opgør bliver gældende for lederne i de brancher, hvor man endnu ikke har taget fat ved roden af problemerne.

Der, hvor man stadig klynger sig til gammeldags forretningsmodeller, som givetvis forsat er økonomisk rentable, er det kun et spørgsmål om tid, indtil de reelle miljømæssige og sociale omkostninger bliver taget i betragtning.

Tiden kommer, hvor selv ledere i den flygtige tøjmode, den billige elektronik og de fossile brændsler for alvor bliver nødt til at forholde sig til den bæredygtige omstilling.

Set fra et kommercielt perspektiv handler det hele om timing. Hvornår forandrer du din virksomhed?

Den tyske bilindustri står som et soleklart eksempel på mastodonten, der ikke ville se i øjnene, at deres forretningsmodel var en dødssejler i bæredygtighedens tidsalder.

Det koster dyrt, når man investerer i fremtiden. Men prisen er højere på sigt, hvis man lader stå til.

Bæredygtige investeringer betaler sig

Heldigvis belønner kunderne også dem, der investerer i bæredygtigheden.

I en af deres seneste analyser har EPSI Danmark kigget på kundernes forventninger til bæredygtighedsindsatser fra finansielle virksomheder, hvor Nykredit kommer ud som en af de store vindere af kundernes tillid.

Det er i min optik ikke overraskende, fordi koncerndirektør Tonny Thierry Andersen har arbejdet målrettet med bæredygtighed og et målrettet fokus på ESG-investeringer siden sin indtræden i koncernledelsen.

Det er ikke for at forklejne de mange medarbejdere i Nykredit, men at en koncernledelse tydeligt og offentligt fortæller, at bæredygtighed er en strategisk topprioritet, har en kæmpe betydning.

Men Nykredit har også måtte tage imod kritik, senest fra SMV Danmark, fordi Nykredit nu stiller nye grønne krav til bl.a. CO₂-reduktion.

Bedre end Alternativet

Skulle Jakob Ellemann-Jensen vakle i troen på sin bæredygtige ledelse, så kan han trøste sig med, at prisen er bedre end Alternativet.

De forbryder sig på deres egen og eneste mærkesag.

Partiet, som gennemgående har brandet sig på at være et idealistisk alternativ til de gamle, støvede partier, har sendt Theresa Scavenius i eksil væk fra den øvrige folketingsgruppe, fordi hun stillede sig kritisk og lod sin idealisme komme i vejen for partilinjen.

Alternativet burde om nogen vide, hvad der sker, når man vender ryggen til de værdier, man har slået sin identitet op på. Det tillidsbrud gælder for vælgere som for kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Vi mister troen på din virksomhed, hvis du som en anden Chr. Hansen pynter dig med lånte flag, som du skynder dig at pille ned med det samme, det trækker op til shitstorm.

Ingen tvivl om, at både Chr. Hansen og Alternativet har vundet lidt intern ro på den korte bane ved at gå på kompromis med deres erklærede principper, men i det lange løb har jeg svært ved at se, hvordan de skal lokke nye folk ind i butikken med varme værdier og store løfter.

Men hvis Jakob Ellemann-Jensen ellers kan få lov at holde den bæredygtige kurs, så er jeg også sikker på, at Venstre bliver belønnet af vælgerne, som Nykredit er blevet det af bankkunderne.