Drop illusionen om uskadelige ”massive” skattelettelser

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

70 milliarder kroner. Så stort er det økonomiske råderum – som Finansministeriet inden for det seneste år har opjusteret to gange – ifølge den seneste opgørelse. Når man indregner forslagene på finansloven for 2024, falder råderummet til 55 mia. kr.

Det er på papiret stadig mange penge, som regeringen inden længe skal forsøge at fordele på velfærd og skattelettelser i 2030-planen.

Regeringsprogrammet rummer allerede planer om skattelettelser for 5 mia. kr. Siden har Venstre bebudet ”massive” skattelettelser, og Moderaterne har fremlagt forslag om lavere erhvervsskatter, der vil kunne gøre et stort indhug i råderummet.

Udover et opgør med lagerbeskatningen på aktier, som vil koste 400 mio. kr., vil partiet sænke selskabsskatten til 15 pct. og skatten på aktieindkomst. Alene førstnævnte forslag vil koste over 11 mia. kr.

Kan der virkelig være råd til både at sikre velfærden og give ”massive” skattelettelser?

Det er ikke længe siden, at vi skulle diskutere behovet for en ny obligatorisk opsparing, så ældre har råd til selv at købe ekstra hjælp. Alligevel lyder dagsordenen nu på ”massive” skattelettelser. Nok er tre måneder tydeligvis lang tid i politik. Men det hænger ikke sammen.

De Økonomiske Råds efterårsrapport viste et råderum i 2030, som er 9 mia. kr. større end Finansministeriets. Også beregninger fra AE peger på, at råderummet kan være adskillige milliarder kroner større. Det ændrer dog ikke ved, at det er Finansministeriets regnemaskine, som sætter spillereglerne og kursen.

Det er også Finansministeriet, der har ansvaret for at udarbejde 2035-planen om nogle år. Allerede i slutningen af dette årti vil dansk økonomi blive ramt af demografien med flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. Så vi har udsigt til et underskud på 1,1 procent af BNP i 2035.

Som minimum skal underskuddet ned på 1 pct. for at komme på den rigtige side af budgetloven. Men bliver sigtepunktet i stedet de 0,5 pct. i hængekøjeårene, som ministeriet anser for foreneligt med holdbarhed på langt sigt, går vi markant større ændringer i møde. Så skal der findes 0,6 pct. i besparelser fra 2030 til 2035.

Nemt bliver det ikke. Det er efterhånden et no go at forhøje skatter, så vores fælles velfærd risikerer at blive taberen. Selvom der umiddelbart er mange penge i råderummet i 2030, skal de med andre ord bruges med omtanke.

Hvis partierne i regeringen vurderer, at der er langsigtede udfordringer med at finde penge til ældreplejen, er skattelettelser, der graver hullet dybere og bliver vanskelige at rulle tilbage igen, et dumt sted at starte.