Vi er epicenter for en hel branche – det må vi ikke sætte over styr

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

At Novo Nordisks indflydelse på dansk økonomi er monumental, er de færreste vel i tvivl om. I takt med at virksomhedens værdi er eksploderet efter lanceringen af slankepræparatet Wegovy, udgør værdien af Novo Nordisk i dag mere end Danmarks BNP og er et af verdens mest værdifulde selskaber overhovedet.

Novo Nordisk er også et lokomotiv for hele life science-branchen, der er langt mere og andet end giganten i Bagsværd.

Samlet er det en industri, der er en drivkraft i forhold til innovation, beskæftigelse og samfundsindtægter. Det skal vi vedholde og udbygge, og vi har brug for politikernes hjælp.

Lige nu er over 50.000 mennesker beskæftiget indenfor branchen og fremskrivningerne viser, at der bliver skabt yderligere 9.500 arbejdspladser frem mod 2030.

Der er altså en solid samfundsøkonomisk gevinst ved, at Danmark er magnet for life science-branchen. Udenlandske virksomheder søger hertil, fordi de ønsker at være en del af den vidensbank, der hele tiden bliver udbygget.

I Copenhagen Capacity har vi indtil videre hjulpet 14 udenlandske virksomheder indenfor life science med at rykke til det storkøbenhavnske område i indeværende år. Enten ved at åbne et dansk kontor, skabe forskningscentre eller simpelthen flytte hovedkvarteret hertil.

Men der skal være nogen at ansætte. Vi uddanner ikke nok til den forventede efterspørgsel, så derfor er der nogle helt klare ønsker til de politiske forhandlinger, der venter forude, når den danske life science-strategi for de kommende fire år skal forhandles på plads hen over efteråret og vinteren.

Der er afsat 100 mio. kr. årligt over perioden, og det er essentielt, at der øremærkes midler til rekrutteringsarbejdet, hvis vi fortsat vil være et globalt knudepunkt.

Herfra har vi fire konkrete ønsker:

1. Kampagner
De største talenter er der rift om alle steder. Det kræver målrettede kampagner i udlandet at gøre opmærksom på Danmark som destination i konkurrence med storbyer i både Europa, USA og Asien. Og det virker, når vi gør det. En nyligt afviklet kampagne opnåede 10 mio. visninger, og fremover modtager 31.000 talenter rundt om i verden karrierenyheder fra den danske life science-sektor.

2. Fastholdelse af nyuddannede
Der er en stor gruppe af udenlandske studerende, som efter endt uddannelse her i landet forlader os igen. To år efter at have fået en kandidatgrad er det kun en tredjedel, der fortsat er i Danmark. Med programmet Young Professionals in Denmark, der udføres i samarbejde med otte universiteter, er det muligt at øge den andel markant, så 54 pct. vælger at blive i Danmark. Det er højtuddannet arbejdskraft, der allerede er i gang med integrering i dansk kultur.

3. Internationale studiepladser
Det er dog ikke nok at holde på dem, der bliver uddannet. Vi er nødt til at oprette flere engelsksprogede pladser på uddannelser, der er tilpasset en sektor, som er stadig vigtigere for os som nation. Det kræver samarbejde mellem politikere, uddannelsesinstitutioner, universiteter og branchen selv – og et opgør med den for rigide kassetænkning, hvor det for ofte handler om udgifter til SU til udenlandske studerende. Der er mere og større ting på spil her.

4. Kongresser
Mobile World Congress i Barcelona er et fremragende eksempel på, hvordan man har positioneret sig som førende i Europa indenfor teknologi. Det er lige så oplagt, at der skal være en life science-kongres i københavnsområdet, hvor langt den største andel af medico-virksomhederne befinder sig – så vi fastholder positionen som førende på verdensplan.

Life science-sektoren er en markant samfundsøkonomisk spiller. Ved at understøtte branchen med konkrete og målrettede tiltag, hjælper vi med at skabe endnu mere værdi til gavn for os alle.