Penge koster penge igen – og det er dyrt

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvis folk ikke vidste det i forvejen, bør de i hvert fald efter de to seneste års drastiske rentestigninger nu vide, hvor afgørende en rolle renterne spiller i vores samfund. Det er renten, som svinger taktstokken på finansmarkederne og dikterer markedsudviklingen.

I praksis er renten lig med prisen på kapital og fungerer dybest set som ankeret i hele den finansielle økonomi, og det anker har i den grad ændret karakter de seneste to år og forvandlet de økonomiske forudsætninger.

At renten er steget fra 0 til 5 på så kort tid, har enorm betydning på en række områder. Det er selvsagt blevet dyrere at låne til bolig og andre fornødenheder, og alt andet lige bør boligpriserne derfor falde. Du kan minsandten også få lidt renter for dine indeståender i banken, men kig dig godt for, da indlånsrenterne slet ikke har fulgt rentestigningernes hast.

Vi ser den grønne sektor gennemgå en voldsom tid med sine meget omkostningstunge projekter, hvor de stigende renter spiller en nøglerolle i at gøre lånefinansieringen dyrere.

På landeniveau kan lande med høj statsgæld som f.eks. Italien også begynde at mærke et hårdere pres, end da renterne var lave. USA har også en situation, hvor det er begrænset, hvor meget yderligere renterne kan stige, før landets statsgæld bliver et reelt problem.

Investeringscomeback for obligationer
Investeringsmæssigt er det også en helt ny tid efter 10-12 år, hvor obligationsinvesteringer ikke rigtig har haft nogen gang på jord pga. nul- eller minusrenter.

Nu er obligationer atter blevet en aktivklasse, man må regne med. Vi har fået det alternativ til aktier, som vi ikke har haft i årevis. Det er gået hurtigt, og det er ikke gået op for alle endnu.

Mange betragter det som en ret vanvittig udvikling, og det er det bestemt også, hvis man måler på tempoet, det er sket med. Omvendt skal man lige huske, at det er de nye niveauer på 4-5 pct., der er normale, mens nul- eller minusrenterne falder uden for normalen.

Nul- og minusrenter var rart, mens det stod på. Det gjorde det let at være aktieinvestor, men man skal bare huske, at det er tiden siden finanskrisen og frem til for to år siden, der er unormal for renterne – og dermed også for de lette aktieafkast.

Den nye situation er normal – nulrenterne var unormale
Med andre ord er nulrenter ikke det normale. Den situation, vi har lige nu, er mere normal i et historisk lys, og de 10-15 år vi har sagt farvel til – nulrenteæraen – skal vi ikke regne med at vende tilbage til.

Det betyder ikke, at renterne ikke kan falde herfra, hvis vi får en recession, men nulrenterne er meget langt væk, og det skal aktieinvestorer gøre sig helt klart.

Når renterne stiger, indebærer det automatisk en risiko for aktier, fordi rentestigningerne skaber et alternativ til aktier i form af obligationer. Obligationer er således tilbage og det er for fuld kraft, selv om det ikke er gået op for alle endnu. Det giver en ny dynamik på finansmarkederne og ny konkurrencesituation for aktier.

Under nulrenteæraen kunne enhver skabe et afkast på aktieinvesteringer nærmest med bind for øjnene – det bliver sværere fremover. Ikke mindst, når investorerne for alvor får øjnene op for de mere stabile og sikre obligationsafkast.

Det skærper også kravene til de børsnoterede selskaber, der skal have langt bedre styr på balancen (gæld) og samtidig skal levere god indtjening på bundlinjen. Det må formodes at blive sværere at leve alene på investorernes nåde og høje forventninger til fremtiden – varen skal leveres.

Vogt dig for skråsikre renteprognoser
Jeg skal ikke begive mig udi spådomme om, hvor renten præcis ryger hen herfra. Jeg kan stilfærdigt bemærke, at der ikke var mange røster i slutningen af 2021, der kunne forestille sig, at vi skulle fra renter omkring 0 pct. til nu omkring 5 pct. to år senere.

Så selv om jeg også vil afvise, at vi kan få renterne derned igen, skal man lige skrue tiden to år tilbage og huske på, hvor selvsikre de fleste, inkl. centralbankerne, var på, at inflation og rentestigninger ikke var noget, man skulle bekymre sig om. Der blev vist foretaget en gedigen U-vending på den udmelding.

Nu har mantraet i nogle uger så heddet ”higher for longer”, hvor USA’s centralbank Federal Reserve har forberedt investorerne på, at renten forbliver høj i længere tid end ventet. Men det var inden, at verden og Fed vidste, at vi skulle være vidne til en ny krig mellem Israel og Hamas. Hvis den geopolitiske uro herfra begynder at sprede sig, kan det føde fundamentet til en recession, og så kan ”higher for longer” dø ud hurtigere, end vi aner på nuværende tidspunkt og blive afløst af rentesænkninger.

Jeg siger ikke, at det sker, men tiden siden finanskrisen bør have lært os, at vi ikke ved, hvordan verden ser ud to-tre år fra nu, så alt er i princippet i spil.

Der var f.eks. ingen, der spåede om minusrenter, før vi fik det. Det var heller ikke nogen, der på forhånd sagde, at verden blev lukket ned pga. covid-19, og der var heller ingen, der troede, at inflation nogensinde ville blive et tema, og at renten kunne stige fra 0 til 5 pct. på to år. Men nu står vi her.

Midt i et rentegame, der er mere uforudsigeligt end nogensinde – men med obligationerne ved vi trods alt, at der er et sikkert og stabilt afkast i vente forude. Det er værd at holde fast i midt i de usikre tider – og derfor er det også tid til at få obligationerne ind i dine investeringer, inkl. dine pensionsordninger.