Det offentliges udfordringer bør løses i samspil med rådgiverbranchen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det offentlige Danmark går en fremtid i møde med store udfordringer og forandringer: Demografisk udvikling med langt færre i den arbejdsdygtige alder, borgernes stigende forventninger til velfærdsydelser og den grønne og digitale omstilling for blot at nævne et udpluk.

Det kalder på løsninger, der ikke bare er de samme som i går.

Regeringen har peget på frisættelsen af den offentlige sektor som én af løsningerne. Samtidig er der lagt op til store administrative besparelser i både kommuner, regioner og staten, og det skaber et grundlæggende behov for at tænke nyt og gøre tingene anderledes.

Det gør vi nu engang bedst, når vi samarbejder. Rådgiverbranchen står klar til at hjælpe. Så hvorfor ikke bruge det som anledning til at styrke samarbejdet mellem det offentlige og de private rådgivere, der tæller virksomheder, som bl.a. rådgiver indenfor jura, økonomi, digitalisering og ledelse.

For virkeligheden er, at eksterne rådgivere allerede i dag løser vigtige, komplekse opgaver for det offentlige Danmark. Der er således en masse erfaring at trække på.

Det gælder eksempelvis ift. rekruttering af specialister og ledere. Men det gælder også ift. at rekruttere medarbejdere til sundheds- og plejesektoren, hvor det offentlige allerede i dag indgår samarbejder med kampagnespecialister, der på nye måder kan hjælpe med at tiltrække flere hænder til sektoren.

Også indenfor større it-projekter giver det god mening at trække på rådgiverbranchen. Det er kompetencer, der allerede eksisterer ude i markedet, og hvor det potentielt ville være dyrere for det offentlige selv at opbygge it-kompetencer, som man ikke har varigt brug for.

Konsulenter tilfører specialistviden, som det offentlige ikke har
Dansk Erhverv offentliggjorde tidligere i år en undersøgelse foretaget blandt ledere i de kommunale forvaltninger om årsagerne til at købe ekstern rådgivning.

Svarene lød bl.a.: Adgang til specialiseret faglig viden, manglende kompetencer internt samt kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere. Samtidig svarer tre ud af fire kommunale ledere, at den eksterne rådgivning er helt afgørende for at nå fremtidige mål.

Det tolker vi som en stor villighed til at trække på de kompetencer og indsigter, som den private sektor besidder. Der er med andre ord alt mulig grund til at styrke samarbejdet mellem det offentlige Danmark og de private rådgivere.

I dag er det desværre kun godt en fjerdedel af de konkurrenceegnede opgaver i kommunerne, der udbydes i konkurrence. Det tal bør klart være højere. For det handler dybest set om frihed og kvalitet.

Øget frihed for kommunerne til – indenfor de eksisterende budgetter og lovgivning – selv at vælge samarbejdspartner og bedst mulig kvalitet for pengene via en øget konkurrence om opgaverne.

Tiden er ikke til enten offentlig eller privat. Tiden er kommet til at styrke samarbejdet. Lad os nu trække på de kompetencer og den specialviden, der allerede findes.

For hvis den offentlige sektor lukker sig om sig selv, vil man gå glip af innovation, specialistviden og kompetencer. Og det vil ikke kun være et tab for det offentlige, men også for samfundet som hele.