Arbejdsløshed blandt ingeniører fortsætter sydover
De seneste 12 måneder har beskæftigelsen i Danmark sat rekord på rekord, men de nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der også er en stigning – omend den er ganske behersket – i arbejdsløsheden. Den stigning ses ikke blandt IDA's flere end 150.000 medlemmer.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Blandt fagforeningen IDA’s medlemmer, der favner ingeniører, it-professionelle og naturvidenskabelige kandidater, har vi ikke mærket noget til den ganske svagt stigende ledighed, som Danmarks Statistik nu har registreret på det samlede arbejdsmarked 12 måneder i træk. Tværtimod ser vi heldigvis en jævnt faldende tendens.
I september lå den samlede arbejdsløshed blandt ingeniører på 1,9 procent. Det er et fald på 0,3 procentpoint i forhold til august. For de fleste praktiske formål er der tale om fuld beskæftigelse.
Som fagforening glæder vi os naturligvis over, at vores medlemmer er i beskæftigelse med gode job og pæne lønninger. Til gengæld er vi også nødt til at sende et klart og tydeligt signal om, at der er brug for flere ingeniører, flere it-professionelle og flere naturvidenskabelige kandidater.
Det vil formentlig give IDA flere medlemmer, og det ser vi gerne, men det er endnu vigtigere, at virksomheder og det danske samfund har brug for dem. En analyse udført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de uddannelsesgrupper, som IDA organiserer, spiller en vital rolle inden for nogle af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Det drejer sig f.eks. om medicinal- og maskinindustrien.
Medicinalindustrien får meget opmærksomhed i disse tider, fordi en stor del af landets samlede værditilvækst og produktivitetsudvikling drives af præcis denne branche. Derfor kan det også vise sig at blive lidt af en showstopper, hvis ikke disse brancher kan få de medarbejdere, der efterspørges.
Sammen med Danske Gymnasier fik IDA i efteråret 2021 IRIS Group og HBS Economics til at udarbejde en mismatch-analyse af det danske arbejdsmarked. Den viste, med de usikkerheder, der altid er forbundet med prognoser, at der i 2030 vil være en overskudsefterspørgsel på ingeniører, it- og teknisk uddannede i størrelsesordenen 13.000 personer.
I virkelighedens verden vil denne overskudsefterspørgsel ikke realiseres. I stedet vil man se stigende lønninger, udflytning af produktion eller øget international rekruttering. Men det sender dog et klokkeklart signal om, at efterspørgslen efter kompetencer indenfor STEM-fagene - herunder ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater - er både stor og stigende.
Det kalder også på indsatser på at forstørre udbuddet og holde fast på den eksisterende arbejdskraft. Her kan virksomhederne selv gøre en indsats ved at blive bedre til at fastholde deres mest erfarne medarbejdere, f.eks. med senioraftaler, men der er også behov for endnu flere studiepladser og det gælder for både danske og internationale studerende.
Mens vi venter på det, konstaterer vi, at arbejdsløshedstallene fortsætter rejsen sydpå.


