Vi står over for kolossale udfordringer på det globale arbejdsmarked

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Over hele verden står industrialiserede markeder over for en befolkning og dermed arbejdsstyrke, der bliver ældre og ældre - og det er en af vores allerstørste udfordringer lige nu. Demografien i folkerige lande udgør nemlig et forvarsel om store samfundsudfordringer, hvoraf manglen arbejdskraft bliver en af de mest frustrerende.

Når vi samtidig har oplevet, at bevægelsen af mennesker mellem lande som følge af covid-pandemien er blevet langsommere i løbet af de seneste tre år, betyder det, at arbejdsudbuddet er blevet mindre, hvilket igen har gjort det globale arbejdsmarked mindre effektivt.

Den globale befolkning er blevet meget ældre

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO vil andelen af verdens befolkning over 60 år næsten fordobles fra 2015 til 2050 (fra 12 pct. til hele 22 pct.). I Europa stiger andelen af befolkningen over 65 år i hvert eneste EU-medlemsland. I 2050 vil hver fjerde person i Asien og Stillehavsområdet være over 60 år, og fra 2010 og til 2020 oplevede USA den største 10-årige stigning nogensinde af befolkningen over 65 år.

Dertil kommer, at de aldrende befolkninger i nogle af verdens mest dynamiske økonomier simpelthen ikke føder børn. Fra Europa til Kina giver faldende reproduktionsrater yderligere anledning til bekymringer for arbejdsstyrken og dermed for potentielle alvorlige konsekvenser for landenes økonomier. Japan, som har den ældste medianalder i alle større økonomier i verden, har også en af de laveste fødselsrater på bare 1,26 barn pr. kvinde.

Strukturel mangel på arbejdskraft

Den hurtige ældning af den globale arbejdsstyrke betyder sammen med de faldende fødselsrater, at manglen på arbejdskraft bliver essentiel for udviklingen på arbejdsmarkedet i de kommende år og årtier. Når en befolkning bliver ældre, falder antallet af mennesker til rådighed for arbejdsstyrken, og siden det i 2008 nåede sit højeste niveau nogensinde, er andelen af personer i den arbejdsdygtige alder (mellem 15 og 64 år) i OECD-landene faldet støt.

Ifølge analysehuset Bain & Company vil ældre mennesker udgøre mere end en fjerdedel af arbejdstagerne i G7-landene inden 2030, og på samme tid vil andelen af yngre arbejdstagere (mellem 15 og 24 år) i de samme lande falde betydeligt. Den demografiske data peger især på tre udviklinger, der fortsat vil presse arbejdsmarkedet:

På lang sigt vil manglen på arbejdskraft betyde, at problemet fortsat vil eksistere - selv under økonomiske nedgange, og på tværs af alle arbejdsarrangementer, arbejdstyper og færdighedsniveauer. Samtidig vil lavere arbejdsaktivitet og arbejdsløshedsrater forværre det strukturelle hul på arbejdsmarkedet. Faktisk forblev arbejdsløshedsrater i medlemslandene ifølge OECD under 5 pct. i juli 2023, hvilket er næsten rekordlavt - på trods af en svækket global økonomi.

Et klart eksempel på den strukturelle mangel på arbejdskraft findes i USA, hvor antallet af ledige job siden 2018 har oversteget antallet af arbejdsløse. Og i juli 2023 er forholdet stadig 1,5 job pr. arbejdsløs person.

Meget branchebestemt

Konsekvenserne vil variere blandt andet på tværs af sektorer, og effekterne af en aldrende arbejdsstyrke vil blive mest akut i de sektorer, der er under pres for at sikre sig talenter. I USA vil det for eksempel i høj grad dreje sig om forretningsydelser, sundhedspleje og informationsydelser.

I november sidste år var omkring 2 millioner af de 10,4 millioner ledige job i USA således inden for rådgivningsydelser, efterfulgt af 1,9 millioner inden for sundhedspleje. I forhold til disse sektorer udgør især de praktiserende læger, skattemedarbejdere og revisorer nogle af de erhverv med den højeste medianalder.

Virksomheder, der kræver intens fysisk arbejde, bliver mest påvirket af en aldrende arbejdsstyrke, og her er der f.eks. tale om job inden for landbrug, minedrift og byggeri. Det bliver en udfordring at finde erstatninger for de arbejdstagere, der grundet fysisk nedslidning forlader arbejdsmarkedet i en tidligere alder end f.eks. kontormedarbejdere.

Som et eksempel var den gennemsnitlige alder for amerikanske landmænd op til 57,5 år ved den seneste folketælling; hvilket udgjorde en stigning på 1,2 år fra den foregående undersøgelse. I Storbritannien er antallet af bygningsarbejdere over 60 år steget hurtigere end nogen anden aldersgruppe. Virksomheder med en højere koncentration af ældre arbejdstagere på alle færdighedsniveauer risikerer også at miste mere intellektuel ejendom og lederskab, hvilket igen kan få alvorlige konsekvenser for præstationen generelt og dermed virksomhedernes succes. Desuden kan aktører på markeder med arbejdsgiverfinansieret sundhedspleje opleve højere omkostninger, hvilket også kan påvirke lønsomheden.

Selv om en aldrende arbejdsstyrke præsenterer udfordringer for beslutningstagere og arbejdsgivere, kan nogle positive tendenser muligvis hjælpe med at modvirke nogle af de negative virkninger af en aldrende demografi.

Siden 2001 er arbejdslivet blevet længere i Europa, og en lignende tendens finder sted i Asien, hvor pensionsalderen hæves i Kina, Sydkorea og Japan. Det er således afgørende at opmuntre og tilskynde ældre arbejdstagere til at udskyde pensionen, og derudover kan vedtagelsen af indvandringspolitikker for at tiltrække flere højt kvalificerede arbejdstagere bidrage til at løse udfordringen med den aldrende arbejdsstyrke. F.eks. er den udenlandsk fødte befolkning i USA blevet stadig vigtigere for arbejdsmarkedet, og den er vokset fra 20 millioner (14,6 pct. af samlet beskæftigelse) i 2000 til 31 millioner (19,6 pct.) i 2022. Samtidig er andelen af dem med et højere uddannelsesniveau steget fra 33 pct. til 47 pct.

Fleksibilitet og øget fokus på AI

For at tackle de udfordringer, der stammer fra en aldrende arbejdsstyrke og en strukturel mangel på arbejdskraft, skal vi omfavne en flerstrenget tilgang. Som udgangspunkt skal vi naturligvis beskytte og værdsætte den eksisterende arbejdskraft herunder skabe en mere fleksibel arbejdsstyrke der arbejder i et fleksibelt arbejdsmiljø – og ikke mindst med afsæt i arbejdstagers behov

Desuden skal vi tænke AI og maskinlæring ind i ligningen, således at den kan hjælpe virksomheder med at forudsige og planlægge personalebehov og forbedre rekruttering, der hvor det er muligt,og ikke mindst hjælpe med at fastholde medarbejdere ved at personalisere karriereudviklingsveje. Ydermere skal vi investere endnu mere i AI-uddannelse, så arbejdsstyrken er klædt på og geares til at arbejde side om side med disse nye teknologier og udnytte dem effektivt.