Vi er drevet af dialog, og vi skærer hjørnerne af kasserne. Som de siger syd for Sjælland

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Socialudvalget i Guldborgsund Kommune har været på workshop. De nærmere omstændigheder kendes ikke, men der har nok været frugt i pauserne. Måske også et punkt med fælles trommedans til at skyde dagen i gang: ”Man kan ikke tænke forkert, og man kan ikke tromme forkert”.

For det er vigtigt, at der er højt til loftet, når man skal sidde og finde på input og skrive gule memo-sedler og klistre dem på tavler og diskutere, hvis gule sedler der er klogest.

Da workshoppen var færdig, og de klogeste input og gule sedler var valgt ud, havde Guldborgsund en ny socialpolitik. På 16 sider. Læs selv.

Du er måske ligeglad, men det skal du ikke være, for det er kloge tanker, der er blevet tænkt.

”Vi gør det tydeligt, hvordan vi kan magte noget sammen, når loven går forud for, hvad anses som sund fornuft”.

Så klart kan det siges. De nærmere omstændigheder kendes som nævnt ikke, men et socialudvalgsmedlem skrev nok sætningen på en gul seddel. Måske har et andet medlem spurgt, hvad sætningen betyder, og så har ophavsmanden svaret, at den betyder, at når loven går forud for, hvad anses som sund fornuft, skal man gøre det tydeligt, hvordan man kan magte noget sammen. ”Nå, sådan,” nikkede spørgeren,” så er jeg med”. Og så var den gule seddel valgt. Nu står sætningen på side 13.

Som workshoppen skred frem, blev der færre og færre, der spurgte, hvad de andres gule sedler egentlig betød. Det var ligesom ikke det vigtige. Det vigtige var, at der var højt til loftet. Under bordene lå der gule sedler, som udvalgsmedlemmer flovt havde krøllet sammen, fordi de ligesom ikke var nok. Andre medlemmer havde fået blussende kinder. Ord kom til dem som åbenbaringer, de vidste ikke selv hvorfra:

”Vi er drevet af dialog, og vi skærer hjørnerne af kasserne – lader medborgerens situation sætte holdet”.

Den formulering gik lige ind på side 2. Et udvalgsmedlem hviskede godt nok til sidemanden, at hvis man skærer hjørnerne af en papkasse, falder den sammen, men det var en dårlig indvending, for 10 minutter tidligere havde hun stemt for en gul seddel med formuleringen:

”Vi klæder medborgeren på til at tage ansvar for egen tilværelse. Hvis frakken mangler en krave. Så finder vi et halstørklæde” (side 12).

Lige netop dén gule seddel gav anledning til en vis debat i socialudvalget. En fløj mente, at borgere stigmatiseres af at få udleveret et kommunalt halstørklæde. ”Skal vi, der har ansvaret for socialpolitikken i Guldborgsund, ligefrem udstille folks fattigdom?” lød en bemærkning. Måske.

Men her greb ordstyreren ind og forklarede, at det med halstørklædet og frakken jo ikke skulle forstås bogstaveligt, og så var den gule seddel vedtaget. Derfor blev der heller ikke noget vrøvl med hende, der vidste, hvad der sker, hvis man skærer hjørnerne af en papkasse. Når man holder workshop, er der ikke noget, der skal forstås bogstaveligt, som hun forklarede sin mand dagen efter.

Nu er vi fremme ved finalen, og vi kender stadig ikke de nærmere omstændigheder. Men Guldborgsund Kommunes socialudvalg beslutter åbenbart, at den nye socialpolitik skal have en titel.

Mit bud er, at udvalget her beslutter at tage trommedans-instruktøren fra om formiddagen med ind i snakken. Han er egentlig på vej hjem til Væggerløse, men så ringer udvalgssekretæren og spørger, om han har noget imod at vende om og give et holistisk-spirituelt input til et navn.

Hvis ikke han havde taget telefonen, ville Guldborgsund Kommunes nye socialpolitik sikkert have heddet ”Tryghed og velfærd”, ”Plads til alle” eller ”Et fælles Guldborgsund”. Noget i den retning. Noget på en gul seddel, som lige så godt kunne have været brugt af Rødovre Kommune, Herning eller Thisted. Men han tog telefonen.

Titlen på Guldborgsund Kommunes nye socialpolitik er ”Løsningernes Labyrint”.

Det er en god titel. Enkel. Klar.

Altså: Hvis man er faret vild i en masse løsninger, kan man ringe til Guldborgsund Kommune og få tilbudt en labyrint. Så kommer en flink socialrådgiver og undersøger, om man har brug for få skåret hjørnerne af en papkasse, at få tildelt et halstørklæde eller få magtet noget, fordi loven går forud for, hvad anses som sund fornuft.

Hvis man sidder i en toværelses med altan i Sakskøbing og lever af førtidspension, skal det nok give fuldkommen mening.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk