EU skal skabe en ny grøn revolution
Europas skrantende miljø og biodiversitet er en trussel mod vores fødevaresikkerhed.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
At brødføde den voksende globale befolkning bliver en enorm udfordring. Der er langt flere benspænd end løsninger.
Til Dansk Industris og Tænketanken Europas seneste fødevarekonference var det vigtigste budskab alligevel, at verden før har løst en sådan monumental udfordring. Men en ny grøn revolution er nødvendig.
Se eksempelvis på amerikaneren Norman Borlaug, der kendes som en af fædrene bag ’den grønne revolution’.
Han stod i 1960’erne bag udviklingen af moderne hvedesorter, der var med til at fordoble hvedeproduktionen på bare fem år - også i Indien og Pakistan. Borlaug roses for at have reddet mindst en milliard mennesker fra sult, og han blev senere hædret med Nobels Fredspris.
I dag står det imidlertid klart, at Borlaugs fødevaremirakel også har bidraget til en klima- og miljøkatastrofe.
Årsagen er, at vores samlede fødevareproduktion i dag står for 31 pct. af EU’s drivhusgasudledninger. 39 pct. af Europas landareal er opdyrket. Derudover er 81 pct. af Europas dyrs levesteder i dårlig eller meget dårlig stand. Vi står med andre ord over for en dyster fremtid, hvis vi ikke får rettet kursen op.
Europas skrantende miljø og biodiversitet er således en trussel mod vores fødevaresikkerhed, og derfor må EU afløse Borlaugs fødevare-revolution med en ’ny grøn revolution’.
En ny grøn revolution
I 2019 tog Europa-Kommissionen første skridt på vejen mod en sådan revolution. Det skete med den Europæiske Grønne Pagt. Pagten fastsætter ambitiøse målsætninger for EU’s grønne omstilling, inkl. en 55 pct. reduktion af drivhusgasudledninger inden 2030.
Den blev fulgt op i 2020, hvor Kommissionen lancerede sin Jord-til-Bord strategi – EU’s ambitiøse vision for fødevareproduktionens grønne omstilling.
Og i juli 2021 præsenterede Kommissionen så ”Fit for 55-lovpakken”, der skal implementere 2030-målsætningen med konkrete tiltag.
Men der er masser af benspænd. Europa rangerer blandt de stærkeste regioner for grundforskning, men formår i mindre og mindre grad at omsætte denne styrkeposition til grønne levedygtige, innovative virksomheder.
Årsagen er blandt andet, at europæiske virksomheder mangler adgang til risikovillig kapital, har dårlige vilkår for innovation og mangler faglært arbejdskraft.
I Europa, og ikke mindst i Danmark, er vi f.eks. førende inden for biosolutions-sektoren, der kan levere biologiske klimaløsninger til eksempelvis fødevaresektoren.
Tænk bare på gode bakterier til din yoghurt, plantebøffer, der smager som oksekød, og biopesticider, der bruger naturlige bakterier i stedet for kemikalier.
Og nok er EU’s force evnen til at udvikle langsigtede og forudsigelige rammevilkår for virksomheder. Men på biosolutions-området og mange andre områder holder EU-reglerne ikke trit med nye teknologiske udviklinger. Her er der behov for, at EU strammer op.
Problemet er så småt begyndt at gå op for EU, der forsøger at tage de første skridt. I juli 2023 fremlagde Europa-Kommissionen et udspil til en ny lovgivningsramme for planter produceret ved hjælp af nye genteknologier.
Og i sin tale om unionens tilstand i september lagde kommissionsformand Ursula von der Leyen op til, at det skal være nemmere for virksomheder – og især de virksomheder, der bidrager til den grønne omstilling – at operere i Europa.
EU lægger altså an til grøn handling, og vi har forudsætningerne for at stå i spidsen for en ny grøn revolution. Men der skal meget mere handling til for at omsætte disse styrker til en mere bæredygtig, sikker fødevareproduktion.
Ingen klimastrategi uden klare rammevilkår
Hvis EU skal leve op til sine ambitiøse klimamål og forblive konkurrencedygtig i kapløbet om morgendagens grønne teknologier, må der investeres mere i forskning og innovation. Lige så afgørende er det, at der bliver skabt de rigtige rammer for den grønne omstilling.
Derfor har vi haft blikket stift rettet mod den europapolitiske dagsorden. Det gælder især udmøntningen af Jord-til-Bord-strategien, hvoraf vigtige dele i øjeblikket drøftes i Europa-Parlamentet. Her har EU brug for at holde kursen til trods for stigende politisk modstand.
Frem mod Europa-Parlaments-valget i juni 2024 og udpegelsen af en ny kommission er forskning og innovation, som inkluderer danske styrkepositioner som biosolutions-sektoren, områder, hvor EU kan kickstarte sin grønne revolution. Her kan EU levere både fødevaresikkerhed og større respekt for naturen.
