Hvor er den danske Warren Buffett i kampen for klimaet?
Klimaforandringer og biodiversitetskrisen er på alles læber, men der reageres langt fra hurtigt nok i forhold til det nødvendige. Hverken fra regeringens eller de største danske virksomheders side. Derfor bør vi også kigge på privatpersoners formuer, der kan investeres i dansk natur her og nu.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Med blot få dage til starten af COP28-klimatopmødet i Dubai er der rigeligt med dårlige nyheder om klimaets tilstand og det ekstreme tab af biodiversitet på kloden. Fokus for topmødet er naturligt nok på regeringers tiltag og hvad de store private virksomheder foretager sig.
Men jeg synes, der mangler et fokus på, hvad privatpersoner med økonomisk råderum kan gøre af forskel. For jeg tror, at det er her, vi skal sætte vores lid til, at der kommer handling for klimaet.
Jeg kunne godt tænke mig at få åbnet øjnene op for, at der er mange private formuer i Danmark. Kunne dem, der har mulighed for det, ikke hjælpe den danske natur langt hurtigere end det nuværende tempo?
Hvor er den danske version af Warren Buffett, den amerikanske milliardær der står bag “Giving Pledge”? Et initiativ, hvor man giver 99 pct. af sin formue væk til filantropiske formål.
At give stort set hele sin formue væk er ekstremt, men jeg efterspørger danske privatpersoner, der investerer mere i den danske natur. Og det er ikke blot topcheferne i Danmarks C25-virksomheder, der skal gå forrest. Det er også familiekontorer, familieejede virksomheder og arvinger. Alle med de økonomiske midler til at gøre en forskel. Hurtigt.
Regeringen kan have forskellige prioriteringer, hvor klimahandling ikke rangerer øverst på dagsordenen sammenlignet med andre politiske spørgsmål som økonomi, sundhed og sikkerhed.
Samtidig kan der være modstand fra visse sektorer, industrier eller politiske grupper, som har økonomiske interesser i status quo og modarbejder ændringer, der kan påvirke deres interesser negativt.
Hvad grunden end måtte være til prioriteringerne, kan vi ikke løbe fra, at indsatserne fra regeringens side slet ikke er nok til at indfri 2030-målet i den danske klimalov.
Som Klimarådet skriver i sin 2023-statusrapport: “Klimarådet har i en samlet afvejning af konkretisering og risiko vurderet, at regeringens klimaindsats ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås”.
Det samme billede kan ses blandt de store, danske virksomheder. De publicerede mål for klimaet er ambitiøse, men det kniber med at vise reel grøn omstilling.
En analyse gennemført af Dansk Industri blandt de 44 største børsnoterede virksomheder viser, at udledningerne stiger, hvis man tager Mærsk ud af regnestykket. Uden Mærsk har resten af de største børsnoterede virksomheder tilsammen øget udledningerne med 11 pct.
Virksomheder kan være tilbageholdende med at investere i mere bæredygtige teknologier eller processer på grund af omkostningerne ved at ændre deres drift. De kan være mere fokuserede på kortsigtede gevinster og kvartalsresultater, eller de frygter for fremtidens økonomi pga. konflikterne i Israel og Ukraine.
Repræsentanter fra regeringer og store virksomheder samles nu til COP28-klimatopmødet i Dubai, men jeg tvivler stærkt på noget markant resultat. Imens synes jeg, at vi skal opfordre privatpersoner med økonomisk råderum til at vise vejen.
Vi har ikke tid til at vente på store politiske beslutninger eller en normaliseret verden, hvor virksomheder tør investere i andet end den daglige drift og deres medarbejdere. Jeg håber derfor inderligt, at dette indlæg har plantet en tanke, og at vi snart ser private formuer komme i spil for dansk natur og biodiversitet.
Der er mange muligheder for at investere i klimaet; man kan opføre skov med private midler, støtte udvikling af teknologisk fangst af CO2, eller give midler til de mange frivillige organisationer, som arbejder for at forbedre dansk natur, sikre rent drikkevand, osv.
Lad mig gentage spørgsmålet: Hvor er den danske Warren Buffett, der kan vise vejen frem og investere private midler i dag ? Vi mangler dig.
Ud over muligheden for at vise vejen har de rigeste personer i Danmark endnu en grund til at investere i klimaet - de er nemlig den eneste indkomstgruppe, der øger deres CO2 emissioner. Ifølge en ny rapport fra udviklingsorganisation Oxfam udleder Danmarks 1 procent rigeste 2,7 procent mere CO2 i 2019 end i 1990, mens resten af samfundet har sænket deres udledninger med 29,7-17,4 procent.
Alle skal være med til at bekæmpe klimaforandringerne, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at opnå Paris-aftalen. Herunder især dem med størst råderum til det. Danmarks natur er nemlig i totalt forfald og har brug for beslutsomme personer med økonomisk råderum til at hjælpe Danmark på rette vej.
