Dansk økonomi er ikke i krise trods teknisk recession

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Herhjemme er BNP faldet to kvartaler i træk. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Dermed er dansk økonomi i øjeblikket ramt af en teknisk recession, men det er dog ikke ensbetydende med, at økonomien er i krise.

For selvom BNP er faldet, er beskæftigelsen fortsat med at vokse og har nu rundet tre millioner beskæftigede lønmodtagere. En historisk milepæl, som ikke bliver mindre imponerende af, at vi de seneste to år har kæmpet med energikrise, inflationskrise, stigende renter og krig i Europa.

Her vil flere måske indvende, at arbejdsløsheden er steget med ca. 13.000 personer siden begyndelsen af 2022. Men det er i sig selv ikke et krisetegn. For når både beskæftigelsen og arbejdsløsheden stiger, skyldes det, at flere mennesker er blevet en del af arbejdsstyrken.

Bl.a. har flere indvandrere, kontanthjælpsmodtagere og langtidsledige fået foden inden for døren på arbejdsmarkedet, og det er udelukkende positivt.

Det er også værd at bemærke, at arbejdsgiverne fortsat er tilbageholdende med at dele fyresedler ud. Tilgangen af nye ledige har derfor været begrænset.

Forklaringen på det lave antal fyringer er sandsynligvis, at arbejdsgiverne på trods af de usikre tider har valgt at se tiden an og holde på arbejdskraften. Formentlig fordi de har frygtet at mangle arbejdskraften på den anden side af afmatningen. Og det kan man jo godt forstå, når man tænker på, hvor svært det har været at skaffe arbejdskraft.

Selvom aktiviteten er faldet, er der stadig mange arbejdsgivere, som mangler arbejdskraft. Og jobmarkedet er langt fra frosset til is. Det seneste halve år har antallet af nye jobannoncer på nettet svinget mellem 24-25.000 om måneden. Det svarer omtrent til niveauet før corona.

Det er et rigtig positivt tegn, fordi antallet af nye jobannoncer er en god indikator for den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet. Når arbejdsgiverne stadigvæk slår så mange nye jobannoncer op, tyder det derfor ikke på store stigninger i arbejdsløsheden den kommende tid.

Nok så vigtigt er købekraften også ved at blive genskabt blandt lønmodtagerne. Lønningerne vokser nu kraftigere end priserne, og det betyder, at lønkronerne igen rækker længere. Det kommer selvfølgelig til at tage noget tid, før købekraften er fuldt genoprettet, men ikke desto mindre er den stigende realløn med til at holde hånden under forbruget.

Forbruget er da også begyndt at vokse igen. Og selvom økonomien hoster og hakker i fx Tyskland og andre af vores vigtige samhandelslande, er der også i de lande gode chancer for en relativt blød landing. Pulsen i det økonomiske kredsløb er også faldet så meget, at rentenedsættelser kan komme på tale i det nye år.

Så selvom dansk økonomi for en stund er slået over i bakgear, er der håb for, at væksten snart vender tilbage, og vi undgår en dyb krise.