2024 bliver klimaets skæbneår
2024 er sidste udkald for verdenssamfundet i forhold til at demonstrere, at CO2-kurven kan knækkes og globale klimaaftaler overholdes. 2024 er også politisk ’make it or break it’, hvor valg i EU og USA kan komme til at definere klimaets tilstand i mange årtier frem.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Vi nærmer os med hastige skridt årsskiftet og kalenderåret 2024. Vi ser ind i et nyt år, som på mange måder kan vise sig at blive et helt afgørende skæbneår for kampen mod klimaforandringerne.
2024 er året, hvor verdenssamfundet skal bevise, at det faktisk er muligt at knække CO2-kurven. 2024 er året, hvor vi således skal begynde at se betydelige reduktioner i den globale CO2-udledning – ellers kan vi vinke farvel til Parisaftale og til både 1,5 og 2 graders målet.
FN’s Miljøagentur, UNEP’s Emission Gap Report 2023, som kom i oktober, viser med al tydelighed, at vi i dag er meget langt fra at kunne indfri det mål. Rapporten peger på, at vi i dag er på vej mod en opvarmning på op mod 2,9 grader – hvis man vel og mærke medtager de politiske klimareduktions-ambitioner og -planer, som verdens lande har fremlagt.
Med den nuværende fart vil vi kun lykkes at begrænse CO2-udledningen med 2 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 2019. Det er milevidt fra de reduktionsrater, som Parisaftalen forudsætter.
Den globale CO2-udledning skal reduceres med 28 pct. for at kunne holde os inden for 2 graders scenariet og med hele 45 pct. i 2030 for at kunne håbe på at holde temperaturstigningerne på 1,5 grader. 2024 er derfor er absolut sidste udkald, hvis vi skal fastholde ideen om, at Parisaftalen faktisk er mulig og ikke bare et fatamorgana.
Også politisk er 2024 et skæbneår. Vi står internationalt overfor et supervalgår, som kan få stor betydning for klimaindsatsen mange år frem.
Der skal være valg til Europa-Parlamentet til efteråret. EU har med det nuværende parlament i den grad skruet op for tempoet i forhold til at accelerere den grønne omstilling. Et par eksempler er blandt andet EU’s Fit for 55-plan, energiudspillet RepowerEU, taksonomi-forordningen og CBAM, som er en klimatold, der pålægges produkter, når de importeres til EU.
Men det er langt fra sikkert, at det næste EU-parlament bliver lige så grøn i sin sammensætning.
2024 er også et amerikansk valgår. Et valg, hvor alt i sol, måne og stjerne lige nu peger på, at vælgerne kan sætte kryds ved enten Donald Trump eller Joe Biden som den næste præsident for USA.
Sidst Trump satte sig til rette i det ovale kontor, var en af hans første politiske beslutninger at trække USA ud af Parisaftalen.
Biden har, udover at indtræde i aftalen igen, sidenhen gennemført en række politiske tiltag - herunder blandt andet Inflation Reduction Act, som fra flere sider er blevet fremhævet som et kæmpe og signifikant skridt i både USA’s, men også den globale klimaomstilling. Både fordi det amerikanske marked er attraktivt og definerende for virksomheder globalt set, men også fordi politiske tiltag i USA vil øge presset på lande som Kina, Indien og Brasilien for også at hæve klimaambitionerne.
Bliver Trump valgt, vil mange af Bidens klimabeslutninger med al sandsynlighed blive tilbagerullet.
Desuden skal der være valg i Storbritannien, Sydafrika og Indien, som også kan ændre ved de globale, grønne spillebrikker.
2024 er også det sidste år for den danske regering i forhold til at igangsætte den perlerække af nødvendige politiske tiltag, der skal bane vejen for en realisering af det første konkrete klimamål i klimaloven – en 50-54 procent reduktion i 2025.
Også her udestår store beslutninger, som kan få stor betydning langt ud over 2024.
Vi har blandt andet stadig til gode at få en politisk aftale om en CO2-afgift på landbruget, at få et politisk bud på et klimamål for det globale CO2-aftryk, at der kommer fart på udtagning af lavbundsjorde, fremlægning af ny cirkulær strategi, solcellestrategi og meget meget mere.
Endelig er 2024 også uvishedernes år, når man kigger på den globale klimatilstand.
2024 kan meget vel blive endnu et år i rækken, hvor vi vil se nye vejrrekorder og klimaforandringernes effekter begynde at udspille sig. Og spørgsmålet er, om 2024 også vil blive året, hvor vi for alvor vil begynde at se nogle af klima tippings points, som eksperter i mange år har advaret om, begynde at materialisere sig?
Det er med andre ord stadig oppe i luften, om 2024 i vores børnebørn og oldebørns historiebøger vil blive beskrevet som året, hvor vi tabte, eller året, hvor vi begyndte at leve op til de globale klimaaftaler og lagde vigtige spor ud i forhold til at mindske de negative konsekvenser af klimaforandringerne.
