WEF-formand: Vi skal genopbygge den tabte tillid til fremtiden

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Stigende opsplitning, mere fjendtlighed og flere konflikter definerer i øjeblikket det globale landskab. Det evindelige behov for kriseledelse dræner menneskelig energi, der ellers kunne være kanaliseret ind i at skabe en mere optimistisk fremtid.

Selvom vi før har gennemlevet store kriser, er den aktuelle bølge af pessimisme uden fortilfælde. Og i modsætning til tidligere betyder globale mediers og kommunikationsteknologiens indflydelse, at enhver udfordring, ethvert tilbageslag, bliver forstørret og får fornemmelsen af undergang og nedtur til at vokse sig endnu stærkere.

Efter en æra, der løftede milliarder af mennesker ud af fattigdom og forbedrede levestandarden overalt, skubber frygten for at tabe kontrollen med det, der ligger foran os, mennesker i armene på ekstreme ideologier og de ledere, der prædiker dem.

Det er altafgørende, at vi genopbygger tilliden til vores fremtid. Spørgsmålet er, hvor vi begynder den proces i en tid præget af komplekse omstændigheder.

Ligesom ved medicinske diagnoser, må vi først identificere de grundlæggende årsager til vores dårligdomme. Vi står ved en afgørende skillelinje i historien, men vi klynger os fortsat til forældede løsninger. Det gør kun situationen endnu mere kompliceret, at vi kæmper med mange temaer på samme tid, som alle er forbundne og gensidigt forstærker hinanden. Der findes ikke et ”one-size-fits-all”-værktøj. Det handler om at adressere alle symptomerne med et holistisk udgangspunkt.

For det første har vi ikke længere et narrativ for, hvordan vi genskaber dynamikken i vores økonomier, som i dag er belastede af uholdbare gælds- og inflationsrater, som underminerer den enkelte forbrugers købekraft. Traditionelle penge- og finanspolitikker har tabt momentum og de politiske initiativer, der skal skabe større udbud, øger gældsbyrden. Der er et enormt behov for en ny tilgang – en som udnytter transformation til en grøn, digital og inkluderende økonomi som en mulighed for jobskabelse, større købekraft og i sidste ende fortsat økonomisk vækst.

For det andet er klimaforandringerne en trussel imod nuværende og især kommende generationer. Vi skal besvare den udfordring ved at gøre energiforsyningen billigere, sikrere og mere bæredygtig, samtidig med at vi reducerer dens afhængighed af geoøkonomiske og geopolitiske forhold. Med de teknologiske fremskridt er vi kommet til at råde over billigere vedvarende energi, der kan bidrage substantielt til en mere retfærdig verden med afgørende betydning for miljø, livskvalitet og befolkningernes levetid.

For det tredje lever vi i en tid med eksponentiel teknologisk udvikling, især med tilkomsten af kunstig intelligens. Disse teknologier kan være enormt forstyrrende kræfter, hvis de ikke håndteres ordentligt, men de kan også være katalysatorer for en opblomstring, der frigør nye dimensioner af menneskets kreativitet og fører til samarbejder og gensidig forståelse i et omfang, der er uden fortilfælde.

Disse holistiske narrativer kræver globalt, nationalt og lokalt samarbejde – især i en verden, der bliver mere og mere konkurrencebetonet og multipolar med stigende social ulighed og udbredt usikkerhed.

Åbne, transparente samtaler kan genskabe den gensidige tillid mellem individer og nationer, som af frygt for deres egen fremtid prioriterer deres interesser med dalende håb om en bedre fremtid som resultat. For at komme væk fra de negative, krisedrevne dynamikker og skabe nye samarbejder, tillid og en fælles vision om en bedre fremtid, skal vi skabe positive narrativer, der åbner de muligheder, som dette historiske vendepunkt byder på.