Fortsæt til indhold

Passive fondes grønne fokus hæmmer investorers afkast og frihed

Endnu en stor dansk passiv pengeforvalter har for nylig ændret på sine fonde for at blive mere bæredygtig. Det er positivt for den grønne omstilling, men den passive investeringsstrategi og de danske privatinvestorers valgmuligheder – og afkast – har lidt et knæk.

Debat
Maxim ManturovChefanalytiker, Freedom Finance Europe

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Maxim Manturov

I det moderne investeringslandskab bliver bæredygtighed mere og mere fremtrædende. Mange udbydere har reageret positivt på denne trend ved at oprette nye fonde med fokus på bæredygtighed, og det er fantastisk.

Men samtidig er en mere tvivlsom tendens opstået: Flere passive fonde i Danmark, som tidligere var brede - dvs. repræsenterer markedet som en helhed - har valgt at følge nye, mere bæredygtige benchmarks.

Sparindex er seneste i rækken, der for nylig ændrede benchmark på seks af deres mest populære fonde – f.eks. deres verdensindeks – så de udelukker flere hundrede selskaber inden for kategorien af fossile brændstoffer.

Selvom det kan ses som et progressivt og positivt skridt, rejser det flere problematikker: Påvirker det afkastet? Mindsker det risikospredningen? Begrænser det investorernes valgmuligheder? Indfører det et aktivt element i de passive fonde?

Svaret er fire gange ja.

En ny opgørelse over fem danske pensionsselskaber viser, at de grønne pensionsprodukter har givet lavere afkast end de almindelige – på baggrund af store afkast i råvareselskaber, såsom olie, efter krigen i Ukraine.

Ved at ændre de eksisterende passive fonde fratager vi investorerne et væsentligt valg. Passive fonde er designet til at afspejle markedets gennemsnitlige performance, ikke til at fremme specifikke dagsordener.

De danske privatinvestorer har fået færre investeringsmuligheder.

De, der ikke kender så meget til fordelene ved passiv investeringsstrategi, er måske ligeglade – eller glade for udsigterne til at fremme grøn omstilling. Men de mange tilhængere af den passive investeringsstrategi ser formentlig forandringerne negativt, for afkastet vil ikke længere afspejle markedsgennemsnittet, og risikospredningen er blevet mindre. Det er ellers veldokumenteret, at det er tæt på umuligt at slå markedsgennemsnittet på lang sigt. Selv for fuldtidsansatte pengeforvaltere.

De danske privatinvestorer har fået færre investeringsmuligheder. De navigerer allerede i et snævert og komplekst landskab, der grundet skattelovgivningen tilgodeser de danske fonde. En konkret konsekvens ved Sparindex’ omlægning er, at danskerne nu ikke længere har et dansk værdipapir til at følge det mest populære verdensindeks ACWI.

Det er vigtigt at anerkende behovet for bæredygtige investeringsmuligheder, men i en årrække er det allerede væltet frem med nye danske fonde, der er dedikerede til bæredygtighed. Hvorfor ikke give investorerne muligheden for at vælge dem (det gør rigtig mange i forvejen) i stedet for at omdefinere de eksisterende?

I sidste ende handler det om valgfrihed. De mange, der har researchet sig frem til, at det optimale er, at deres formue skal følge verdensindekset, er nu tvunget til at vælge udenlandske ETF’er. De er desværre lagerbeskattet (men trods alt med lavere årlige omkostninger). Eller købe en fond ved siden af, som indeholder aktier i råvaresektoren. Eller bare acceptere det nye grønne fokus – til trods for bekostning af afkast og risikospredning.

Den store ubekendte faktor er, om det grønne fokus kan give højere afkast på længere sigt.

Artiklens emner
Investbranchen
Investering