Nu får erhvervslivet regningen for curlingforældrenes svigt

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Dumme. Indtil 1950’erne var børn, der havde svært ved at læse, dumme. Man havde ikke et bedre ord for at være langt efter andre elever til at læse og stave.

Så er det, at et nyt begreb kommer til Danmark fra det store udland: ”Ordblind”.

Det er grunden til, at virksomheder i dag kan ansætte medarbejdere, der klarer sig fortræffeligt på trods af det medfødte handicap. De har fået undervisning og støtte i stedet for parkering i en klasse for sinker, et par på kassen og et stempel som dum.

Måske står vi nu foran en lignende revolution.

Erhvervslivet bør have et øje på den Trivselskommission, som regeringen nedsatte for et halvt år siden. For de medarbejdere, som virksomhederne står foran at skulle ansætte, har det ikke godt. Cirka hver anden i den aldersgruppe, der er på vej ind på arbejdsmarkedet – de 16 til 25-årige – oplever en grad af mistrivsel. De har svært ved at se en mening med skolen og/eller livet, de har udfordringer socialt, og de oplever at være ensomme.

Eller kogt ned til en suppeterning: Det her bliver lige om et øjeblik erhvervslivets udfordring. Lige om lidt får virksomhederne en generation af medarbejdere i favnen, der er i minus. En generation, der er i underskud på livsmod, robusthed og energi, når de møder ind på deres første arbejdsdag. Hvad stiller man så op?

Én strategi er at gå i en bue uden om den halvdel af de unge, der mistrives, og så håbe, at konkurrenten har noget at tilbyde taber-halvdelen. Den strategi minder om Danmarks ordblinde-håndtering op til 1950’erne. Unge med store læsevanskeligheder er indtil da dumme, punktum, og får arbejde med at vaske tøj, køre traktor eller stå ved en søjleboremaskine og lave huller i pladejern. Selv om de har intelligens til at blive læge.

En anden strategi er at undersøge, hvad kernen i al den her mistrivsel er. Den revolution, der i 1950’erne skete med håndteringen af ordblindhed, byggede på denne metode. Forskere konstaterer, at elever med læsevanskeligheder IKKE har lavere intelligens end elever uden læsevanskeligheder - OG at deres læsefærdighed kan optrænes. Når det forholder sig sådan, er ”dum” ganske logisk et forkert ord om ”ordblind”.

Trivselskommissionens formand er inde på noget af det samme. Hvordan pokker kan halvdelen af alle 16-25-årige mistrives?

I et interview med mediet Altinget giver han tre forklaringer.

Den første forklaring er, at de unge har fået galt fat i, hvad livet er. Når de oplever modgang, tror de, at de er ramt af noget uhyrligt og uretfærdigt og helt enestående. Et 7-tal i biologi, en kæreste, der slår op – så er livets mening kastet op i luften. For et rigtigt liv, et vellykket liv, har ikke bump på vejen. Den opfattelse er udbredt i generationen, der giver oplever at mistrives.

Den anden forklaring er, at de unge mangler et begrebssæt for, hvordan de har det. De giver udtryk for at være ”i krise” eller noget andet fra psykologien eller lægeverdenen, når de oplever kærestesorger og modgang. Men er man ”i krise”, hvis hende den søde fra parallelklassen viste sig at være hurtigt videre, eller mangler man et relevant begreb for en almenmenneskelig erfaring?

Den tredje forklaring er, at begrebet ”mistrivsel” er splattet ud. Mistrivsel er/var oprindeligt et sundhedsfagligt begreb, men nu dækker det også alt muligt andet. Man kan mistrives, hvis man er vokset op i en familie i Nakskov, der i tre slægtled har levet af overførselsindkomst og hjemmerullede cigaretter og på enhver måde kører på tre cylindre. Men man kan også mistrives, hvis man bliver grundked af at få 7 i stedet for 12 eller oplever 2.g som tæt på meningsløs.

Set fra sidelinjen er det her, at erhvervslivet overtager mistrivsels-udfordringen. Den næste generation på arbejdsmarkedet har alarmerende forestillinger om, hvordan et (arbejds)liv bør være. Det bør være problemfrit. Ellers er det forkert. Modgang udløser ret til at erklære sig selv i krise og tilværelsen tæt på mislykket.

Hvor kommer mon sådan nogen forestillinger fra?

Jeg ser middelklasse-curlingforældre for mit indblik. Curlingforældre, der ryddede problemer af vejen, før deres små pus opdagede, at de var der, problemerne, og curlingforældre, der individualiserede en hvilken som helst hændelse, der gik arvingen på. Træt af 2.g og lidt af tilværelsen? Til psykolog med dig, hurtigt. Utilfreds med livet på kollegiet? I banken med os, hurtigt, efter et lån til en forældrekøbslejlighed.

Men bliver man lykkelig af hæfteplastre og symptombehandling? Nej. Man mistrives.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes via www.andersheide.dk