Vi overser naturens egne løsninger på klimaproblemerne
Afvejning af klima i forhold til biodiversitet og andre miljøaspekter bør altid ske på et oplyst grundlag.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Med forståelse og respekt for naturens lovmæssigheder og sammenhænge kan både Danmark og resten af verden vende klimakrisen.
Først skal vi imidlertid lære ikke at mistolke og misbruge FN-organisationen IPCC´s regneregler for CO2-udslip. I hele menneskets levetid her på jorden har der, på nær de seneste 100 år, været et kredsløb i balance mellem det CO2, som optages af planter og træer, og det CO2, som mennesker, dyr og bakterier m.v. genudsender.
Den nuværende ubalance med stærkt stigende CO2 koncentration i luften skyldes, at vi mennesker trækker en masse kulstofholdige energikilder op af jorden og kaster CO2-produktionen herfra ind i kredsløbet. Hvilket gør, at planterne ikke kan overkomme at fjerne den ekstra CO2.
Da vi mennesker ikke ønsker at gå ned i levestandard, er udfordringen at finde erstatning for de fossile stoffer, vi graver og pumper op. Til dette formål er der i grove træk to muligheder: Vi kan erstatte med teknologiske energikilder som vind-, sol- og atomkraft. Eller vi kan erstatte med energiprodukter fra naturens verden, som til nogles overraskelse i dag allerede dækker ca. halvdelen af Danmarks energiforbrug ( biogas, biodiesel, bioætanol brænde, flis, piller, halm og affald m.v.) Denne andel kan sagtens hæves kraftigt, men her er det så, at vi har problemerne med at fortolke IPCC.
FN-organisationens model for beregning af de enkelte landes CO2-udslip medtager principielt kun udslip af fossilt CO2, da det jo som nævnt er det, der er skurken. Brug af de nævnte produkter fra landbrug og skovbrug indregnes indirekte i IPCC’s beregninger i form af et tilsvarende mindre forbrug af fossilt brændsel.
Denne indirekte indregning bliver imidlertid desværre af mange mistolket derhen, at disse produkter ikke har nogen CO2-værdi for klimaet, og da produkterne primært kommer fra landbrug og skovbrug, får disse ikke den fortjente cadeau for at producere produkter, der kan skubbe de fossile brændstoffer ud.
I grove tal udsender vi mennesker og vores maskiner ca. 45 mio. ton CO2 om året, og til sammenligning optager afgrøder og træer ca. 35 mio. ton CO2/år, hvorimod sol og vind kun substituerer få mio. ton CO2 / år.
I CO2-sammenhæng er det således meget vigtigt, hvordan vi forvalter vores natur. Vælger vi at please nogle sommerfugle m.v. og henlægger marker og skov som urørt natur, bidrager disse arealer ikke til CO2-balancen, og omvendt inddrager vi f. eks. de nuværende 4 pct. brak jord i driften, og f. eks. accepterer, at de må bruges til energiroer eller lignende afgrøder, kan man stort set med et pennestrøg hente ca. 3 mio. ton CO2 mere ud af luften. Afvejning af klima i forhold til biodiversitet og andre miljøaspekter bør altid ske på et oplyst grundlag.
24. januar anførte Daniel Overgaard Pedersen her på Finans, at ”landbruget er en del af løsningen”, og det kan det meget vel være, hvis vi vælger at udnytte naturens potentiale optimalt. Og så samtidig huske, at laver landbruget f. eks. biogas, der fortrænger noget naturgas, er det landmanden der fortjener roserne fra IPCC, og ikke kun som nu den forbruger, der afbrænder biogassen.
Kan vi få princippet frem om, at ”æres skal den som æres bør”, er der fortsat en masse uudnyttede affaldsressourcer både i by og på land, der med stor fordel, og forholdsvis hurtigt kan omdannes til højværdi-energikilder. En vigtig brik i denne proces er produktion af biogas. Med den nuværende viden, vil vi om få år opleve anlæg, der med næsten 100 pct. effektivitet kan omdanne energien i halm og andet bioaffald til biogas, og samtidig producere en masse 99 pct. ren CO2, der kan lagres eller bruges til at skabe nogle af alle de stoffer vi omgiver os med, f. eks. plastik og medicin, hvad energi fra sol og vind jo ikke kan alene, da det ikke indeholder kulstof.
Qua vores veldrevne landbrug har vi en enestående mulighed for, på dette område, at være fyrtårn for resten af verden. Derfor er det også på alle måder super godt, at vores nye konge, på sin første udenlandsrejse til Polen vælger at stå i spidsen for promovering af netop biogas.



