Erhvervslivet svigter sit sociale ansvar

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvis du tør høre sandheden om de unges mistrivsel, så læs videre her. Ellers sov du bare videre i din indbildthed.

Desværre har erhvervslivet den mani og tro, at de lette løsninger skal komme til dem. At hvis de blot rækker hænderne ud, får de den arbejdskraft i form af unge mennesker, som de har behov for. Den tid er forbi.

Jeg vil vove den påstand, at det er det danske erhvervsliv, der - for mange virksomheders vedkommende - er curlingvirksomheder. De drives for meget af profit og modkrav over for systemet, og for lidt med hjertet og med samfundssind.

De unge fejler ingenting. De er til enhver tid, som samfundet skaber dem.

Kom ind i kampen og yd, før I kan nyde. På det menneskelige plan. Skab rum til alle typer af unge mennesker - uden nødvendigvis at få støttepenge og billig arbejdskraft for det. Jeg lover, at I får mere, end I giver.

I de seneste 20-30 år har erhvervslivet taget et mindre og mindre socialt ansvar. Lige nu er ca. 45.000 unge uden uddannelse og job. Den såkaldte NEET-gruppe, som består af ledige unge i alderen 16-25 år. De er sorteret fra af erhvervslivet.

Det startede ellers så godt i midt 1990’erne, da CSR-bølgen rullede ind over Danmark. Nu skulle alle virksomhederne tage et socialt ansvar. Man fandt på at lave rummelige arbejdspladser. Beskæftige unge med handicap, kriminelle, psykisk sårbare, flygtninge, misbrugere m.fl.

Man gav de unge mentorstøtte i form af medarbejdere, der blev klædt på til opgaven.

Op til 70-80 pct. af disse unge kom i en eller anden form for job og uddannelse. Jeg var selv mentor for 15 udsatte unge på Grundfos i perioden 1997-2000. Hele 11 ud af de 15 udsatte unge kom i uddannelse og job ved at give dem rum og hjerte.

I 2008 kom den økonomiske krise, og mange af de udsatte unge blev frataget muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet. Da krisen begyndte at fordampe, advarede flere eksperter erhvervslivet om, at de skulle tilbage på sporet med at få restgrupperne ind på arbejdsmarkedet.

I 2015 var erhvervslivet oppe på samme niveau målt på omsætning, som før krisen, men mange virksomheder glemte at investere i de unge. Erhvervslivet fokuserede kun på indtjening og overskud til investorerne. De hev milliarder ind og glemte at tænke med hjertet.

Dette billede er som nævnt uændret, og det har det været de seneste 20 år. Virksomhederne lyttede ikke til eksperternes banken med en rørtang på vandrørene. Og nu må de bøde.

Det koster Danmark ca. 18 mia. kr., at NEET-gruppen står ude på sidelinjen eller 328.000 kr. pr. ung. Erhvervslivet mister 15 mia. kr. om året i manglende omsætning, fordi de ikke kan finde arbejdskraft nok.

Hvad skal erhvervslivet så gøre nu? De skal betale aflad. Investere i unge mennesker. Også dem, der har det svært. De skæve, de tykke og tynde. Når de unge får muligheden, griber de den, og de kommer ud af deres mistrivsel - med lidt hjælp. For der skal også arbejdes i maskinrummet.

I dag skal de unge ses, forstås og have plads. De er opvokset med familiedemokrati og er vant til at blive hørt og taget med på råd. De vil ikke bare være et medarbejdernummer. De sætter familielivet højt, og arbejde har kun anden- eller tredjepladsen i deres liv.

De har andre mål med livet, og de vil gerne kunne bruge det, de er gode til.

Lige nu leder jeg et projekt støttet af Tuborgfondet kaldet ”Erhvervskandidaterne” for NEET-gruppen. Jeg mangler 15 virksomheder i Brønderslev kommune, som vil stille en medarbejder til rådighed som talentspejder for en ung i ca. 1-2 timer om ugen. Det er svært til trods for, at vi har knækket koden, og hele 60-80 pct. af de unge efterfølgende kommer i job og uddannelse.