Råderummet i 2030 kan blive større
Efter seks ugers tovtrækkeri lykkedes det kort før jul endelig for oppositionen at få overblik over sammenhængen mellem regeringens initiativer og råderummet i 2030-planen. Næste gang råderummet opdateres, bør det kunne ske noget hurtigere.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Da SVM-regeringen offentliggjorde sin store plan for 2030 på mere end 250 sider i november, var der ikke blevet plads til hverken en tabel eller figur, der kunne give et samlet overblik over regeringens økonomiske prioriteringer af råderummet frem mod 2030.
Først efter adskillige folketingspørgsmål fra oppositionen lykkedes det at få skabt klarhed kort før jul. Den samlede opgørelse viser, at råderummet inklusive finansiering udgør godt 80 mia. kr., 32 mia. kr. mere end det råderum, som SVM-regeringen overtog.
Overblikket viser også, at når der ses bort fra penge afsat til regeringens kendte reformplaner, er der omkring 10 mia. kr. til grøn omstilling, velfærd og uforudsete behov. Med en flertalsregering er det de 10 mia. kr., der er mest interessante. Hvis alle pengene går til offentligt forbrug i 2030 og ikke grønne subsidier eller yderligere oprustning, kan velfærden følge med demografi og velstandsudviklingen, et vigtigt mål for mange og mindst ét af regeringspartierne.
Regeringen kunne have været på den sikre side, hvis den havde fulgt regeringsgrundlaget til punkt og prikke, men lettelsen af personskatterne skulle vise sig at blive 1,75 mia. kr. dyrere. Iværksætterstrategien, som skulle have kostet 0,3 mia. kr., voksede i løbet af efteråret til 1 mia. kr. Og udgifterne til bedre vilkår ved generationsskifte i virksomheder er nu steget med en kvart mia. kr. til trekvart mia. kr. De penge skulle ifølge regeringsgrundlaget finansieres af en omlægning af erhvervsstøtten. Men omlægningen, der skulle have give et provenu på 2 mia. kr., indgår ikke i oversigten, så alt i alt koster skattelettelser m.v. 2,7 mia. kr. mere på råderummet end planlagt.
Der er dog andre forhold, der indikerer, at overblikket fra før jul, allerede kan være forældet. Den strukturelle beskæftigelse og dermed råderummet kan nemlig vise sig at være noget højere, end de skøn, der blev regnet på i 2030-planen. Finansministeriet mener nu, at der kan beregnes en strukturel effekt af beløbsordningen på 4.500 fuldtidspersoner i 2030. Og der er også andre tegn i Økonomisk Redegørelse fra december på, at den strukturelle beskæftigelse skal skrives yderligere op. Det giver flere penge i den fælles kasse.
Finansministeriet kommer næppe til at foretage en ny opdatering af råderummet før april, hvor konvergensprogrammet lægges frem. Det vil være godt for den demokratiske samtale, hvis ministeriet til den tid også er klar med en ny oversigt over råderummet, regeringens initiativer og den rest, der kan bruges til nye initiativer.
