Er renten på vej ned? Markedet skal væbne sig med tålmodighed
Hvorfor skulle USA's centralbank have travlt med at sænke renten og risikere yderligere overophedning? Noget må give sig – enten skal markedet revurdere forventningerne om rentelempelser, eller økonomien skal få det mærkbart værre.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
De seneste mange måneder har der været betydelig uenighed mellem finansmarkederne og den amerikanske centralbank, Federal Reserve (FED), om, hvad der skal ske med renten i 2024.
De finansielle markeder forventer betydeligt større rentelempelser for 2024 end det, prognoserne fra medlemmer af FED’s rentekomité peger på. Måske var det derfor, at FED-chefen, Jerome Powell, den 5. februar tonede frem i tv-programmet ”60 Minutes” og sagde, at man (kun) forventer tre rentelempelser i år, samt at han ikke forventer, at en sådan kan komme på tale allerede til marts.
Tilbage i 2001 sagde den daværende chef for Den Europæiske Centralbank på en pressekonference, at: ”Jeg hører, men jeg lytter ikke”. Det samme kan man påstå om de finansielle markeder lige nu. Dels har det været den gængse forventning i markedet, at det ville lykkes FED at orkestrere en såkaldt ”blød landing” for økonomien og altså undgå en økonomisk recession. Dels har de seneste økonomiske nøgletal været betydeligt stærkere end ventet.
Noget må give sig
Når man ser bort fra det noget specielle stop-go i forbindelse med pandemien, har det økonomiske opsving nu varet i mere end 14 år. I den periode er der skabt 28 mio. nye job, og arbejdsløsheden i USA er faldet fra 10 til 3,7 pct. Kombineret med den ekstra inflation, som flaskehalse under pandemien skabte, har det naturligvis også været baggrunden for, at FED hævede renten i alt 11 gange fra marts 2022 til juli 2023.
De seneste vækstindikatorer peger imidlertid ikke på nogen væsentlig opbremsning i amerikansk økonomi. Står de til troende, ser vi ikke engang ind i en ”blød landing”, men snarere ”slet ingen landing”. Beskæftigelsesrapporten for januar viste en stigning i beskæftigelsen på 353.000 – den stærkeste i 12 måneder. Men den viste også en stigning i lønningerne på 4,5 pct., hvilket er i overkanten af, hvad FED er komfortabel med.
I det omfang virksomhedernes ordrebøger fortsætter med at vokse, og de skal kæmpe mod hinanden om stadig færre kvalificerede medarbejdere, vil der være betydelig risiko for løninflation. Og medarbejdere er som bekendt den vigtigste råvare i servicesektoren. Derfor truer lønvækst med fortsat at puste til inflationen på en lang række serviceydelser.
Så hvorfor skulle FED have travlt med at sænke renten med risiko for yderligere overophedning af økonomien? Noget må give sig: Enten skal markedet revurdere de aggressive forventninger til rentelempelser, eller også skal økonomien få det mærkbart værre. En tredje forklaring kunne dog være, at pengepolitikken ikke er så stram, som vi tror.
Betydelig usikkerhed om økonomiens sande styrke
Som nævnt har en stribe centrale økonomiske indikatorer i begyndelsen af 2024 været betydeligt stærkere end forventet. Ud over beskæftigelsesvæksten i januar gælder det eksempelvis indikatorerne for service- og fremstillingssektorerne. Det store spørgsmål er, om det er noget, der sker nede i statistikkerne, eller om de tegner et retvisende billede af økonomien? Hvis det sidste er svaret, efterlader det stadig et stort spørgsmål med hensyn til, hvad der p.t. giver anledning til betydelige fluktuationer i nogle økonomiske tidsserier.
Usikkerheden taler for, at FED skal vente og ikke træffe panikagtige rentebeslutninger på et løst grundlag.Frank Velling
Beskæftigelsesrapporten er meget mere end blot antal beskæftigede og en arbejdsløshedsprocent. Og de mere pessimistiske fløje i markedet har hæftet sig ved, at en række indikatorer har peget på en afmatning på arbejdsmarkedet: Eksempelvis er antallet af midlertidigt ansatte i servicesektoren aftaget kraftigt siden marts 2022.
Den gennemsnitlige arbejdsuge er desuden styrtdykket fra 35 timer i april 2021 til 34,1 timer i januar 2024. Og tempoet i virksomhedernes ansættelser er faldet kraftigt fra slutningen af 2021 til i dag. Antallet af statsansatte i forhold til den samlede beskæftigelse har været stigende det seneste år.
Endelig er der en markant mindre andel af virksomheder, som i dag øger medarbejderstaben. Flere af de mere ”bløde” økonomiske nøgletal har vist samme udvikling lige indtil januar. Det gælder eksempelvis beskæftigelsesindeks i PMI-indikatoren for servicesektoren samt husholdningernes egen vurdering af, om der er rigeligt med job i økonomien.
Den usikkerhed, som er knyttet til ovenstående, taler for, at FED skal vente og ikke træffe panikagtige rentebeslutninger på et løst grundlag. Derfor må markedet også væbne sig med tålmodighed i forhold til fald i pengemarkedsrenterne.
