Den sidste økonomiske spurt med syre i benene

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Global økonomi er kommet godt ud af 2023 med væsentligt færre ubalancer. Inflationen er faldet hurtigere end centralbankerne havde ventet, og økonomiske indikatorer understøtter indtil videre troen på en ”blød landing”.

Dette er sjældent set, men det bedste af alle verdener: For stærk vækst, på et tidspunkt med høj kapacitetsudnyttelse, vil give anledning til en ny omgang med stigende inflation, og dermed nye rentestigninger. Hvis afmatningen derimod bliver for dyb, vil man godt nok se rentelempelser i et hurtigere tempo, men virksomhedernes indtjening vil også falde.

Globale aktiemarkeder har i den grad kvitteret for den positive nyhedsstrøm ved at sende aktierne på himmelflugt i november-december. Den udbredte konsensus om, at de positive nyheder fortsætter et stykke ind i 2024 kan imidlertid bekymre. Det er ligesom en 400 meter-løber, som runder sidste kurve inden spurten sættes ind på de sidste 100 meter, men hvor syren pludselig begynder at melde sig i benene! Det som denne gang kan fremprovokere syre i benene, er de forsinkede effekter af tidligere renteforhøjelser.

I de rentestramningsforløb, som stort set alle er enige om er afsluttet, har Federal Reserve hævet renten 11 gange med i alt 5,25 procentpoint, mens ECB har hævet renten 10 gange med i alt 4,50 procentpoint. Men pengepolitik virker med en betydelig forsinkelse, som bl.a. er afhængig af hyppigheden, hvormed markedsrenter tilpasses på eksempelvis boliglån. Dette kan give nogle udfordringer for væksten i privatforbruget i det kommende år.

I USA har privatforbruget været den primære motor for økonomisk vækst i 2023. Men allerede nu ser man betydelig svaghed i omsætningen af cykliske forbrugsvarer såsom møbler, byggematerialer og elektronik. Dette er nogle af de større udgiftsposter, som først rammes, når husholdningerne føler sig mindre sikre på fremtiden. Og afmatningen på arbejdsmarkedet er nu i fuld gang.

Det ser man ikke mindst i andelen af virksomheder som netto ansætter nye medarbejdere. Denne andel er faldet kontinuerligt fra 84,6 pct. i februar 2022 til 54,6 pct. i november. Beskæftigelsesafmatningen sker typisk først for midlertidigt ansatte i servicesektoren. Også denne er aftaget væsentligt siden starten af 2022.

At husholdningerne registrerer denne afmatning, er tydelig i forbrugertillidsindikatorerne: Andelen af husholdninger som vurderer, at der er rigeligt med job, er aftagende i forhold til andelen som vurderer, at der er blevet færre job. Utryghed om jobsituation, og dermed fremtidige indkomster, risikerer at lægge et opadgående pres på opsparingskvoten. Og netop en ekstrem høj opsparing under pandemien, ikke mindst boostet af det 2200 mia. dollar store CARES Act fra marts 2020, er det som har forlænget den amerikanske højkonjunktur.

Men den stødpude, som husholdningerne fik af regeringen, er ved at være opbrugt for de fleste af de nedre indkomstgrupper. Derfor er der også en risiko for, at forsinkede effekter af renteforhøjelserne slår hårdere igennem, samtidig med at karensperioden for tilbagebetaling af studielån ophører. I Eurozonen er der lignende udfordringer. Tysklands regering vil for eksempel hæve momsen på restaurationer, som var midlertidigt reduceret under pandemien, fra 7 til 19 pct. fra januar.

Det bliver derfor en vanskelig øvelse for myndighederne, ikke mindst Federal Reserve, at balancere økonomien gennem 2024. Løber man over evne, og sænker renterne for hurtigt, kan det skabe syre i benene i form af nyt løn- og inflationspres. Løber man for langsomt, bliver man hægtet af feltet. For investorer må man indstille sig på, at en del af de gaver i form af kursgevinster, som man kunne have forventet i 2024, allerede er pakket ud.