Fortsæt til indhold

Huspriserne steg! Næh, vent, de faldt. Eller hvad?

Udviklingen i boligpriserne trækker ofte overskrifter, for boligmarkedet er vigtigt for vores økonomi. Men vi bliver ikke altid kloge af tallene, for de kan vise helt forskellige udviklinger, alt efter hvilken statistik vi bruger.

Debat
Jens Hjarsbechcheføkonom i Mybanker

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Jens Hjarsbech

Vi danskere har en stor del af vores formue bundet i boligens mursten, og samtidig trækker de nye boligskatter stor opmærksomhed og overskrifter. Derfor er det også rart at vide, hvordan det egentlig går med prisen på vores hus eller lejlighed. Heldigvis er en række prisindeks tilgængelige, men uheldigvis viser de nogle gange helt modsatrettede udviklinger.

Tag tallene fra Danmarks Statistik, Finans Danmark og Boligøkonomisk Videncenter, der alle har opgjort boligpriserne frem til 3. kvartal 2023. Ifølge Danmarks Statistik er huspriserne på landsplan steget med 1,9 pct. det seneste år, men de to andre mener, at priserne er faldet.

Omvendt mener både Danmarks Statistik og Finans Danmark, at huspriserne faldt i København med mere end 4 pct., mens Boligøkonomisk Videncenter mener, de steg med knap 4 pct.

Danmarks Statistik mener, at huspriserne på Bornholm har været uændret, mens Finans Danmark mener, de faldt med hele 12,5 pct.

Og på mystisk vis mener Danmarks Statistik desuden, at boligpriserne på landsplan er steget mere end i hvert enkelt af de opgjorte landsdele for sig.

Sjovt er det også, at husene i Københavns omegn skulle have tabt 2,5 pct. i værdi det seneste år, mens lejlighederne skulle have vundet 2,5 pct., som Finans Danmark opgør det. Og at priserne på sydjyske lejligheder skulle være faldet med 11,7 pct. ifølge Finans Danmark, men steget med 1,3 pct. ifølge Danmark Statistik.

Forskellene skyldes, at de tre institutioner bruger hver deres opgørelsesmetode, der alle søger at undgå, at priserne ikke bare stiger, fordi der er blevet købt dyrere boligtyper i den ene periode i forhold til den anden.

Meget kort fortalt udregner Boligøkonomisk Videncenter prisændringerne ud fra salg af samme bolig over tid. Finans Danmark udregner ændringerne ud fra gennemsnitlige kvadratmeterpriser. Danmarks Statistik måler prisændringer ud fra en boligs salgspris i forhold til boligens offentlige ejendomsvurdering.

Der er sådan set gode argumenter for alle tre metoder. Det hjælper bare ikke boligejere og boligkøbere særligt meget. Står man over for at købe eller sælge bolig, er det rart at vide, om priserne i området er på vej og eller ned. For det har betydning for vurderingen af husets pris og for ens forhandlingsposition.

Nu krydrer vi så dette med de nye boligskatter, der kaster boligmarkedet ud i en usikker periode, fordi der kan komme en usædvanlig stor afstand mellem køber og sælger, i de områder hvor vurderinger og skatterne har ændret sig meget.

Effekten heraf vil givetvis være, at priserne falder – i nogle områder. Og måske ved vi det, når tallene kommer. Men måske gør vi ikke.

Artiklens emner
Boligmarked
Dansk økonomi