Rentesænkning: Når størrelsen er vigtigere end timingen
Økonomer og analytikere diskuterer flittigt, om første rentenedsættelse lander i marts eller måske først til sommer. Men det er for langt de fleste ret ubetydeligt. Vigtigere er det, hvor meget renterne skal sænkes de næste år.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Første fredag i februar kom friske jobtal fra USA, som blæste selv de største optimister bagover med deres styrke. En jobskabelse i januar på 350.000 personer er ikke alene langt over normalen, men også betydeligt højere, end hvad selv den mest optimistiske økonom havde forestillet sig (ifølge mediet Bloombergs forventningsindsamling fra 40 økonomer).
Dertil kom opjustering af tallene fra de foregående måneder med yderligere over 100.000, faldende ledighed og en stærkere månedlig lønvækst, end vi har set i flere år. Arbejdsmarkedet er vigtigt for den amerikanske centralbank, så reaktionen på tallene var klar i rentemarkedet.
Det virkelig afgørende er vel ikke, hvilken rente du betaler de næste 6-12 måneder, men derimod, hvad du betaler de næste 6 til 12 år.Frederik Engholm
De stærke tal fik analytikere til at justere forventningerne til, hvornår den første rentenedsættelse kommer. Spørgsmålet bliver diskuteret flittigt blandt alle os økonomer – kolleger som konkurrenter iblandt – og det har også fået masser af spalteplads i medierne. Men i virkeligheden er det spørgsmål nok ikke værd at bruge alt det krudt på.
For er det meget afgørende, om Federal Reserve, ECB eller Nationalbanken sænker renten første gang i marts, april, maj eller juni? Jo, selvfølgelig har det en lille effekt, om renten er et kvart procentpoint lavere eller ej. Men det virkelig afgørende er vel ikke, hvilken rente du betaler de næste 6-12 måneder, men derimod, hvad du betaler de næste 6 til 12 år.
Derfor er andre spørgsmål mere afgørende. Tempoet i lempelserne betyder selvfølgelig noget, for det gør trods alt en forskel i løbet af et år, om renten lempes på hvert eneste centralbankmøde eller kun på hvert andet. Med otte møder om året i de store centralbanker så giver de to forskellige tempi lempelser på enten et eller to procentpoint årligt, hvis centralbankerne lemper med et kvart procentpoint pr. møde – den forskel er trods alt mærkbar.
Men langt vigtigere er det, hvor langt renterne skal ned. For uanset at tempoet kan gøre en betydelig forskel for renten i de næste et til to år, er det rigtig store spørgsmål, hvilket niveau centralbankerne i sidste ende sigter efter at lande på. Det lyder måske som et nemt spørgsmål, men svaret er der større uenighed om, end man skulle tro.
Et kig på forventningerne til renten på længere sigt (den neutrale rente) hos medlemmerne af den pengepoliske komité i Federal Reserve viser usikkerheden om spørgsmålet. Mens nogle medlemmer ser den pengepolitiske rente lande under 2,5 pct., ser andre en rente på knap 4 pct. i USA. I ECB var meldingen tidligere mellem 1-2 pct. I dag vil man ikke længere udtale sig om forventningerne til det langsigtede niveau for styringsrenten, måske fordi uenigheden er for stor.
Mange forhold påvirker niveauet for ligevægtsrenten eller ”den neutrale rente” – den rente, som hverken stimulerer eller bremser økonomien. Det gælder bl.a. demografiske forhold, ulighed, regulering, teknologiudvikling, graden af globalisering og investeringslysten i det private og det offentlige, som igen kan være påvirket af geopolitik og klimaforandringer. Mange vurderer, at renteniveauet fremover skal være højere end før og under coronakrisen – den betragtning deler vi, men der er grænser for, hvor meget højere det skal være.
Vi vurderer, at lange renter som f.eks. 10-årige statsrenter i dag kun ligger moderat over de niveauer, som vi venter vil herske de kommende år. Centralbankernes styringsrenter har til gengæld et godt stykke ned herfra. Vi venter, at ECB vil sænke renten fra 4 pct. i dag til under 2 pct. i løbet af et par år. I givet fald vil Nationalbankens rente lande endnu lavere.
Meget stor usikkerhed omgærder de vurderinger grundet påvirkningen fra de mange forhold, hvoraf nogle kan ændre sig hurtigt, mens de fleste ændrer sig mere trægt.
Men for boligejere med variable lån, for virksomheder med store investeringsplaner og for andre, der har langfristet gæld, er det afgørende, om den ledende (korte) rente år efter år vil ligge tættere på 1 pct. end 3 pct. Om tilpasningen så starter til foråret eller til sommer, ja, det kan vi økonomnørder diskutere livligt med hinanden – men i det store billede betyder det næppe alverden.
