Endnu et år med træg vækst fjerner den sidste inflationsfrygt

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

2023 er ved at være overstået. Det blev et kedeligt år vækstmæssigt, men det var der også brug for. Kun sådan undgik vi, at de forskellige stød, der sendte den globale inflation i vejret årene forinden, ville skubbe inflationspresset op mere vedvarende på det lokale niveau i arbejdsmarkedet og i servicesektoren.

Det problem synes i grove træk løst, så nu spejder alle efter det punkt, hvorfra det næste opsving kan tage form.

Vi kan se tilbage på et år, hvor Europa i første omgang overraskede positivt og flot modstod modvinden fra et hav af forskellige chok – krig, energikrise, industritørke, inflation og rentestigninger.

Men i sidste ende blev europæisk økonomi måske svagere end nødvendigt, da Den Europæiske Centralbank forivrede sig i kampen mod inflationen. Det vil den kommende tid afsløre, men alt tyder på, at økonomien nu står helt stille, og inflationen risikerer at ryge under målsætningen.

USA undgik den nedtur, som mange havde spået, og har over de seneste kvartaler vist overraskende solid fremgang. Den styrke varer ikke ved, men et egentligt tilbageslag synes stadig meget langt væk.

Kina har skuffet det meste af året. Med en genåbning af økonomien, der – hvad angår væksteffekten – meget hurtigt løb ud i sandet, og med en ejendomskrise, der modsat genåbningseffekten bare bliver ved og ved. Nu på sit tredje år hæmmer den stadig væksten.

Ingen steder ser udsigterne virkelig grimme ud. Og ingen steder er de rigtig gode. Europa starter svagt – i stagnation – men ventes langsomt at vinde luft. Europas forbrugere har – sikkert ansporet af den usikkerhed, som sammenfaldet af kriser har betydet – været forsigtige, og opsparingskvoter ligger højere end normalt.

Måske overraskende efter en periode med inflationschok, reallønsfald og rentestigninger, men det giver robusthed og rum til bedring.

Væksten vil gå fra ingenting til beskeden. USA vil se nærmest det omvendte ske. Her sparer forbrugerne mindre op end normalt, måske fordi de ledige job er så mange.

Men de falder nu sammen med ansættelsestempoet, og arbejdsløsheden vil kravle langsomt den modsatte vej. USA går ned i gear mod sommeren, og det er netop det, som vil blive startskuddet til rentenedsættelser fra verdens vigtigste centralbank, Federal Reserve.

Alt imens går det hele i store træk i samme gænge i Kina et år mere. Den økonomiske stimulans i Kina plejer ellers at ligge løst, men ikke nu, hvor man er så langt i opgøret med den ejendomssektor, som Xi Jingpings to forgængere aldrig turde røre ved.

Vi lader til at undgå den nedtur, som rentestigninger normalt kaster af sig. Men det sætter også en grænse for, hvor stærkt et vækstforløb vi kan håbe på, når pengepolitisk opstramning afløses af lempelse. Aktieinvestorerne synes at have højere forventninger. Derfor starter vi det nye år med lidt færre aktier blandt investeringerne.