Et væddemål, jeg godt tør indgå: Vælg F3 mod F1

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det at vælge og ikke mindst sammenligne realkreditlån er ikke supernemt. Produktudvikling og forskellige features som rentelofter, afdragsfrihed, rentetilpasninger og refinansieringer gør, at man ikke kan fortænke nogen i at synes, at det er vanskeligt. I banker og realkreditinstitutter har vi en vigtig opgave i at gøre det nemmere og mere enkelt.

En opgave, jeg synes ,vi tager på os, men som selvfølgelig løbende kan forbedres. I min verden tænker jeg ofte på et realkreditlån som en bil. En god, solid model, det kunne være en Volvo, hvis jeg skal sætte mærke på. Den samme bil kan så købes med ekstraudstyr som soltag, læderkabine, tonede ruder mv., men grundlæggende er det den samme bil. Ingen bil er bedre end andre, men der er forskel på, hvad de kan ud over at køre fra a til b.

Tilsvarende plejer jeg at sige, at intet lån er bedre end et andet. De forskellige lån er på de finansielle markeder prissat i forhold til hinanden. En af realkreditlånets styrker er nemlig, at låntagerne får markedsrenten. Så man får, hvad man betaler for.

Det ændrer imidlertid ikke på, at renterne en gang imellem giver anledning til nogle muligheder, der kan betyde, at enkelte lån giver mere mening end andre i nogle bestemte situationer. Tilsvarende kan låntagers præference gøre, at et bestemt lån er mere oplagt end et andet. F.eks. er ens nattesøvn alt for vigtig til, at man skal ligge søvnløs over konsekvenserne, hvis renten skulle stige. Er det tilfældet, bør man vælge fast rente.

Lige nu er der en bred enighed om, at renterne skal falde. I dette tilfælde vil det for mange give mening at vælge et variabelt forrentet lån, så man hurtigt og uden en omlægning kan få gavn af den forventede lavere rente. Netop forventninger kan have betydning for, hvilket lån og hvilket ekstraudstyr man eventuelt skal købe. Derfor har der også de seneste par måneder været en stor interesse for netop lån med årlig tilpasning, når man ser på, hvilke lån låntagerne interesserer sig for.

I forhold til prisningen af de forskellige lån er det aktuelt sådan, at rentekurven er inverteret, dvs. omvendt. Det betyder, at den etårige rente er højere end den treårige rente og den femårige rente for den sags skyld. Årsagen til, at det forholder sig sådan, er, at de finansielle markeder har forventninger om, at centralbankerne nedsætter renten.

Det forholder sig sådan, som en grov tommelfingerregel, at jo længere rentebinding, desto mere er renterne påvirket af forventninger og vice versa. Det betyder, at den helt korte rente er påvirket af, at centralbankerne rent faktisk handler og nedsætter renten.

Så står man i dag og skal have et lån, er kontantlånsrenten på et lån med årlig tilpasning cirka 3,5 pct., mens et lån med treårig rentebinding har en rente på cirka 3 pct. Den forskel fremkommer ved, at markederne forventer massive rentenedsættelser – vel op til en seks stykker. Det tror jeg personligt er for meget. Jeg kender også det gamle ordsprog om, at man ikke kan slå markedet, men jeg kender ikke mange økonomer, der tror på så mange nedsættelser. En tre stykker synes mere realistisk. Så godt går det heller med at få slået inflationen helt ned på målsætningen. Det skyldes det stramme arbejdsmarked.

Lægger man oven i kontantlånsrenterne, at lånet med etårig rentebinding løbende skal refinansieres, hvilket betyder, at der løber omkostninger på, skal vi altså betydeligt ned i rente, før det ikke er et godt væddemål at vælge lånet med treårig rentebinding fremfor lånet med årlig rentetilpasning. Ingen ved det, men jeg tror som sagt ikke på de mange nedsættelser – og heller ikke på, at de kommer så hurtigt.

Tager man udgangspunkt i, at de nuværende renter som minimum skal betales det første år, skal vi have mindst fire nedsættelser, før mit væddemål ikke er i pengene. Selv om jeg normalt ikke vædder, er det et væddemål, jeg gerne vil tage. Så dyb en recession ser jeg ikke for mig, at centralbankerne pludselig vil få travlt med at banke rente ned med lynets hast. Tværtimod vil man formentlig være meget forsigtig, så inflationen ikke blusser op igen.