Er drivhusgassen ved at gå af ballonen?
EU bliver mere og mere markant i fastlæggelsen af ambitiøse klimamål og dertilhørende lovgivning og regulering, der skal sikre, at vi leverer på ambitionerne. Men det udjævner spillepladen og bærer en risiko for danske virksomheder, der nøjes med at forholde sig til at efterleve krav.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
I det seneste årti har klima-agendaen taget en betydelig plads i den offentlige samtale, delvis drevet af politiske partier, der har arbejdet på at hæve ambitionerne for at fastslå vores (opfattede) position som et grønt foregangsland. På det seneste har mediedækningen skiftet fra klima-ambitioner til klimakonsekvenser efter måneder med voldsomt vejr og andre meteorologiske fænomener.
Dette også drevet af en ny verden, præget af turbulens og geopolitisk uro, som retmæssigt også kræver vores opmærksomhed.
Et skift i fokus kan opfattes som en nedtoning af de nationale ambitioner, hvor der lægges vægt på ”klimapragmatisme”. Nogle af konsekvenserne af denne pragmatiske tilgang er beslutningen om at afskaffe åben-dør-ordningen grundet bekymringer om strid med EU-regler, Aarhus Universitets studie om, at der er mindre lavbundsjord end forventet, og at vi derfor er længere mod klimamålene end først antaget, samt den store ubekendte i ligningen i form af indsatsområdet på CO2-fangst.
Det er bydende nødvendigt, at danske virksomheder bliver ved med at hæve ambitionen, ser bæredygtighed som en vækstmotor for vækst i en global kontekst.Emil Skals
Selv om CO2-fangst er identificeret som en afgørende teknologi i FN’s klimarapport, advarer Klimarådet rettidigt om at placere for meget tillid til teknologien på grund af den teknologiske usikkerhed. Og det er snusfornuft, at vi fokuserer på at reducere udledninger, ikke kun indfange CO2; det er ikke bæredygtigt – på samme måde, som det ikke er sundt at løbe en halvmaraton hver dag, hvis man samtidigt ryger en pakke cigaretter om dagen og spiser junkfood.
Betyder det, at den grønne omstilling er sat på standby? Absolut ikke. En stadig større del af omstillingen drives i dag af EU, hvilket muligvis glider under radaren. Senest har Kommissionen fremlagt et samlet reduktionsmål på 90 pct. frem mod 2040 som et delmål mod at blive CO2-neutral i 2050. Ambitiøst, og da også det øvre af de tre scenarier, som Kommissionen arbejdede med.
Det skal ske gennem en omfattende lovgivningsmæssig og regulativ motor, som rulles ud til medlemslandene nu og i de kommende år. Der er f.eks. blevet indført nye krav til klimarapportering, hvor virksomheder skal rapportere på de emner, der er væsentlige for dem og klimaet. Dertil kommer en lang smørrebrødsseddel af nye initiativer i form af reform af EU’s el-marked, ny skovstrategi, udvidet producentansvar, reduktion af emballageaffald, og listen fortsætter.
Mange danske virksomheder fortsætter heldigvis med at være med fremme på ambitionerne og hæver barren for sig selv, deres industrier og deres leverandører gennem partnerskab og samarbejde. Men vi må ikke lade EU blive en sovepude i en national kontekst; harmoniseringen af ambitioner på tværs af medlemslandene betyder, at det at levere i tråd med de danske mål ikke længere giver en fordel som frontløber på det europæiske marked, da man er sidestillet med de europæiske konkurrenter, der opererer under de samme betingelser.
Samtidig har amerikanernes ambitiøse ”Inflation Reduction Act” sat nye mål og incitamenter for at skabe amerikanske arbejdspladser ved at motivere virksomheder til at flytte deres produktion til USA. Nuvel, det kan ændre sig efter et præsidentvalg senere i år, men det samme kan siges for det forestående Europa-Parlamentsvalg.
Det er bydende nødvendigt, at danske virksomheder bliver ved med at hæve ambitionen, ser bæredygtighed som en vækstmotor for vækst i en global kontekst og ikke lader sig begrænse til at fokusere på compliance. Man skal opfylde de krav, der er sat, men der er også stærke argumenter for at gøre mere.
I Danmark kan vi påskønne, at vi er en del af et system, der sætter ambitiøse mål, og at vi har et godt udgangspunkt. Vores fokus bør være at opfylde målene ved at tackle de svære områder (som en CO2-afgift på landbruget) og at give de bedste forudsætninger for, at danske virksomheder kan fortsætte deres grønne omstilling og udnytte det til at vinde nye markeder. Samt ved at accelerere nye, grønne vækstvirksomheder, så vi også huser morgendagens vindere.
