Den moderne æra opløser gradvist hierarkier

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Når vi interagerer med en præst iført sin præstekrave, er der visse spørgsmål, vi måske undlader at stille. Præster er omsorgsfulde sjælesørgere, og vi tager ofte for givet, at deres etiske kompas er solidt, og deres handlinger bevidste, da det er en del af deres professionelle uddannelse og praksis.

På samme måde er det, når vi møder en læge iført den hvide kittel. Vi stoler på lægernes evne til at forbedre liv og redde liv, og derfor undlader vi måske at undersøge, om deres etiske overvejelser er dybt forankrede. Vi antager, at det er en integreret del af deres værdisæt, uddannelse og erfaring.

Når en psykolog taler, tilbyder vedkommende et rum for følelsesmæssig udfoldelse og støtte. Vi stoler på psykologernes evne til at hjælpe os med at stå stærkere mentalt, og vi forventer, at deres etiske fundament er solidt, da det er en kernekomponent i deres faglige praksis.

Fagpersoner, som arbejder med etik og omsorg i deres daglige professionelle liv, er dog ikke immune over for at skulle arbejde med deres egne blinde pletter og udvikle sig som bevidste individer.

For i dagens verden, hvor personlig udvikling er i fokus, er det ikke længere acceptabelt for nogen, uanset deres faglige baggrund, at hvile på deres laurbær.

Vi er alle forpligtede til at arbejde med os selv og være bevidste om vores handlinger og påvirkning på andre.

Faktisk bærer professioner som bl.a. præst, læge og psykolog et særligt ansvar, da de har en direkte indvirkning på menneskers liv og trivsel.

Deres ubevidste handlinger kan have langt mere alvorlige konsekvenser end for de fleste andre, og derfor er det afgørende, at de kontinuerligt arbejder på deres personlige udvikling. Ellers kan de ikke mere vise vejen for andre.

I denne tid med øget opmærksomhed på psykologisk sikkerhed og tryghed nedbrydes hierarkierne gradvist. For vi sidestilles, ingen er født bedre end andre, og vi har alle adgang til den samme indre styrke af kærlighed og næstekærlighed.

Det kræver dog en bevidst indsats at forblive i kontakt med det næstekærlige, især i en kaotisk tid som vores.

Så lad os ikke bare acceptere autoriteter ubetinget, for iblandt disse autoriteter kan der være magtmennesker, som fortsat oplever sig hævet over andre.

Ingen har en fribillet til at unddrage sig ansvar og selvudvikling, uanset deres titel eller position, og i denne nye tid kan vi ikke vide, hvem der fortsat ser sig undtaget.

Visse positioner vil vi ad naturens vej dog ikke forholde os kritiske til. Derfor lad os bruge vores sunde fornuft og stille de nødvendige spørgsmål, også hvor vi tager det gode for gode varer.