Fortsæt til indhold

Virksomheder risikerer at drukne i datakrav fra EU

Europæiske virksomheder står over for en dataudfordring af dimensioner som følge af en bred vifte af nye regulativer fra EU om bæredygtig produktion, herunder det nye Digitale Produktpas.

Debat
Louise Bünemann og Lasse Quorningfagleder for EU miljøpolitik ved Dansk Industri og Principal ved Immeo

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Louise Bünemann og Lasse Quorning

Ecodesign-forordningen og det underliggende krav om et digitalt produktpas har sat danske virksomheder i en udfordrende position. Kravene betyder, at virksomheder skal levere omfattende information om deres produkters materiale, produktionsforhold, og genanvendelsesmuligheder. Det kan alt sammen føre til en dataudfordring for danske virksomheder.

Virksomheder skal i løbet af de kommende år håndtere og påvise dokumentation om bæredygtighed i deres produktion og deres produkter. Det kræver opsætning og sporing af komponenter, både i forhold til materialevalg, produktionsforhold og hvordan disse komponenter bliver anvendt i den enkelte virksomheds produkter.

Herudover skal virksomheden kunne dokumentere graden af CO2-aftryk, genanvendelighed, reparation og andet for det enkelte produkt og dertilhørende komponenter.

Lad os tage stålindustrien som eksempel. Stål spiller en afgørende rolle i byggeri, transport og en bred vifte af industrier. For at imødekomme bæredygtighedsmålene er det afgørende at dokumentere og fremme genanvendelsen af stål.

Dette aspekt bliver endnu mere presserende med de kommende krav om digital dokumentation og det digitale produktpas. Virksomheder skal ikke kun dokumentere, hvilket materiale der anvendes, men også sikre, at det anvendte stål er genanvendeligt og kan spores tilbage til dets oprindelse.

Mangel på transparens

En af de primære udfordringer ved dokumentation af genanvendelse af stål er manglen på transparens i forsyningskæden. Stålproduktion indebærer ofte flere aktører, fra minedrift til raffinering og endelig produktion. At sikre, at det anvendte stål er genanvendeligt, kræver sporbarhed gennem hele denne komplekse kæde.

Identifikation af genanvendt stål og dokumentation af dets egenskaber kan være teknisk udfordrende. Med variationer i sammensætning og behandling af genanvendt stål er det afgørende at udvikle teknologier, der muliggør præcis identifikation og sporing.

I lyset af disse udfordringer er det afgørende, at danske virksomheder går i front med innovative løsninger som for eksempel at skabe en dataarkitektur, der forbinder produktdata med det digitale produktpas. Det er et godt første skridt i den rigtige retning.

Sporbarhed er nøglen

For at imødegå disse udfordringer, er det vigtigt at skabe bedre sporbarhed i forsyningskæderne internt i virksomhederne, så de kan trækkes ind i et digitalt produktpas. En sådan forbindelse kan lette processen med at opfylde kravene og sikre, at virksomheder har den nødvendige dokumentation til rådighed.

Danske virksomheder bør ikke kun se på datahåndtering som en byrde, men som en mulighed for forretningsmæssig optimering. Ved at investere i teknologiske løsninger, skaber disse virksomheder lettere adgang til data. Det sikrer en mere gennemsigtig og sporbar forsyningskæde, imødekommer lovgivningskrav og åbner op for muligheden for at optimere virksomhedens drift. Dette skaber betydelige konkurrencefordele

Ved at tage ejerskab i udviklingen af teknologiske løsninger og standarder kan danske virksomheder ikke kun opfylde lovgivningskravene, men også fremme en bæredygtig og genanvendelig anvendelse af råmaterialer og positionere sig som frontløbere inden for bæredygtig produktion.

Artiklens emner
EU
Louise Bünemann