Seniorer skal være med til at sikre Danmarks økonomiske fremtid
Vi står over for en alvorlig demografisk og økonomisk udfordring: En aldrende befolkning kombineret med mangel på arbejdskraft hos danske virksomheder. Hvis vi gør det rigtigt, kan vi få mere ud af vores arbejdsstyrke.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Danmark kommer til at mangle arbejdskraft som følge af den demografiske modvind. Det er og bliver den helt store udfordring for danske virksomheder og samfundet i de kommende år.
Virksomheder risikerer at mangle et betydeligt antal medarbejdere, hvis vi ønsker at fastholde væksten i beskæftigelsen i de danske virksomheder – og dermed også i landets økonomi. Det er derfor afgørende, at vi finder alle gode løsninger, der kan bidrage til fortsat vækst og velstand i Danmark. Her kan og vil vi også bidrage.
Et centralt aspekt i manglen på arbejdskraft er det uudnyttede potentiale blandt de seniorer, som stadigvæk kan og vil arbejde. De seneste år har vi set en markant udvikling, hvor seniorerne bliver længere i job, men andelen af danskere i aldersgruppen 60-74 år i arbejdsstyrken er stadigvæk mindre end f.eks. vores nordiske naboer i Norge og Sverige. Dette udgør ikke blot en uudnyttet ressource, men også en vigtig del af løsningen på vores nuværende og kommende arbejdsmarkedsudfordringer.
Der er derfor brug for, at vi skaber et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor det bliver mere attraktivt at arbejde længere, hvis man har mulighed for det. Ud over fleksibilitet er det også vigtigt, at arbejdspladserne fortsat har fokus på den forebyggende indsats, så færre bliver nedslidt og forlader deres arbejde, før de når pensionsalderen.
Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at der frem mod 2040 vil være en markant forskydning af befolkningssammensætningen. Ifølge fremskrivningen vil der i 2040 være 191.000 flere personer i Danmark, der er 80 år eller ældre. Det er en stigning på 63 pct. sammenlignet med i dag, hvilket vil udløse et øget pres på den offentlige sektor. Samtidigt bliver der 99.000 færre danskere mellem 20-69 år.
Der er altså udsigt til, at behovet for medarbejdere øges, fordi der bliver markant flere ældre, sideløbende med, at der bliver færre danskere til at arbejde.
Kombinationen af manglende arbejdskraft og en aldrende befolkning nødvendiggør en ændring af vores tilgang til seniorarbejdskraft. Fleksibiliteten må øges for de seniorer og pensionister, hvis helbred og arbejdsevne giver mulighed for at arbejde. Analyser fra F&P viser, at 57 pct. af danskerne kan forestille sig at arbejde, efter at de har nået folkepensionsalderen, hvis de til gengæld kan drosle ned i timetal i en periode op til selve pensionsalderen.
Udover at seniorarbejdskraft spiller en betydelig rolle for virksomheder og et velfungerende velfærdssamfund, kan det også have stor betydning for den enkelte senior. En undersøgelse af Sundhedsstyrelsen viser, at 55.000 ældre over 65 år føler sig ensomme i hverdagen. Ved at skabe fleksibilitet i seniorarbejdskraft, kan seniorerne gennem et arbejde få et arbejdsfællesskab og en følelse af at være værdsat, som i bedste fald kan medvirke til at mindske ensomheden blandt ældre.
Vi kan allerede se en udvikling, hvor flere og flere ældre bliver i job. Nu gælder det om at understøtte og fortsætte den gode udvikling.Kent Damsgaard og Brian Mikkelsen
Derfor skal vi skabe incitamenter for senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for seniorer, der skal gøre det mere attraktivt at være i arbejde. Hvis virksomhederne skal skabe vækst og velstand, og hvis den offentlige sektor fortsat skal levere høj kvalitet til borgerne, har vi brug for seniorerne på arbejdsmarkedet.
Af den grund mener vi også, at Pensionskommissionens forslag om at gøre det muligt at sætte udbetalinger fra en ratepension på pause, skal gennemføres. Det vil bidrage til et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor man ikke bliver økonomisk straffet for at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter opstart af en ratepension. Virksomheder i den finansielle branche, herunder forsikrings- og pensionsselskaber, bidrager herudover også med seniorrådgivning både til virksomheder og de ansatte, så medarbejderens ønsker til en fleksibel seniortilværelse kan planlægges og indfries.
En investering i seniorarbejdskraft er altså, udover at være en god mulighed for at imødekomme flere ældres ønsker, også en økonomisk nødvendighed for danske virksomheder og Danmark. Ved at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og udnytte det fulde potentiale af vores ældre generation, kan vi ikke blot imødekomme nutidens udfordringer men også bidrage til en mere robust og bæredygtig fremtid for Danmark. Vi kan allerede se en udvikling, hvor flere og flere ældre bliver i job. Nu gælder det om at understøtte og fortsætte den gode udvikling.
