Hvorfor afventer vi klimakrav fra EU, når byggeriet allerede har løsningerne?
I øjeblikket afventer regeringen og danske virksomheder lovkrav fra EU om CO2-besparelser på bygningsområdet. Det er der absolut ingen grund til, for vi ved udmærket godt, hvad vi skal og bør gøre.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Jeg talte forleden med en kollega, som fortalte om et besøg på en skole, hvor varmeanlægget var indstillet til 24 grader og ventilationsanlægget til 19 grader. Med andre ord forsøgte radiatorerne til alle tider at holde skolens temperatur på 24 grader, mens ventilatorerne forsøgte at sikre en temperatur på 19 grader. Altså var der tale om to tekniske installationer, som direkte modarbejdede hinanden i det, vi i branchen kalder for energimord.
Energimord er et udtryk for en tilstand, hvor der bliver brugt unødvendigt meget energi, fordi diverse tekniske anlæg er indstillet forkert og derfor arbejder i forskellige retninger. I det konkrete tilfælde havde varmeanlægget og ventilationsanlægget modarbejdet hinanden i årevis. 365 dage om året. Derfor brugte skolen abnormt meget energi til ingen verdens nytte.
Et nemt stop for energimord
Eksemplet er desværre ikke unikt i den forstand, at vi ser og hører om lignende fejl og mangler i dansk byggeri hver eneste dag. Løsningen er brug af et såkaldt CTS-anlæg, der får bygningens tekniske anlæg til at udveksle data og på den måde arbejde sammen, så vi undgår formålsløst overforbrug af energi.
Vi ved allerede, at der vil være skrappere krav om den form for bygningsautomatik i EU’s nye bygningsdirektiv, som forventes implementeret i 2026. Vi ved også, at der i det danske bygningsreglement er krav om CTS-anlæg i cirka en femtedel af alt eksisterende byggeri i Danmark. Og her kommer så min grundlæggende pointe: Hvorfor er det, at vi venter på EU-direktiver og fjumrer rundt med halvdårlige løsninger i stedet for én gang for alle stramme op og gå i den rigtige retning? For eksempel ved at lægge en strategi for styringen af bygningers tekniske installationer.
Branchens aktører kender udmærket godt løsningerne på, hvordan dansk byggeri bliver mere intelligent og udleder mindre CO2. Og Danmark har flere gange tidligere været et foregangsland, hvad angår energi og klima. Vi har for eksempel allerede vist verden, at der er god økonomi i at skabe grøn strøm fra vindmøller, ligesom Danmark er europamester i eksport af diverse energiteknologi. Er det ikke på tid, at vi viser vejen for, hvordan bygninger bruger mindre energi og udleder mindre CO2?
Jorden klager sig, mens vi venter
Lige nu er situationen den, at regeringen skal bruge de næste par år på at finde ud af, hvordan kravene fra EU’s bygningsdirektiv og energieffektiviseringsdirektiv skal fungere i Danmark, mens en hel branche afventer resultaterne. Det er politik i en nøddeskal. Ting tager tid. Og imens kan vi over alt på kloden se moder natur klage sig med ekstremt vejr som følge af menneskeskabte klimaforandringer.
Paradoksalt nok eksisterer der allerede et væld af gennemafprøvede løsninger, som vi ved virker, når det gælder energieffektivitet og CO2-udledning i bygninger. Alligevel er det ofte prisen, der sætter retningen for nye byggerier i Danmark. Især hvad angår offentligt byggeri. Og de billigste leverandører er bare sjældent dem, der leverer høj kvalitet og sikrer bæredygtighed.
Masser af ting at gøre
Derfor anbefaler jeg at, at vi her og nu og uden at vente yderligere gør brug af bygningsautomatik i større byggerier.
- At vi prioriterer forebyggende vedligehold af bygninger langt højere, fordi vi ved, at det er forbundet med både økonomiske og miljømæssige fordele.
- At vi renoverer frem for at rive ned og bygge nyt.
- At vi fokuserer langt mere på tværfaglighed og samarbejde i stedet for at tænke i siloer, der skaber usammenhængende byggerier.
- At vi tager de nødvendige skridt til at uddanne mange flere tekniske eksperter, der kan drive udviklingen fremad.
- Og at vi lader AI hjælpe til og forhåbentlig revolutionere branchen. For eksempel findes der allerede nu værktøjer, der kan give svaret på, præcis hvordan en given bygning skal driftes og vedligeholdes, så energiforbruget bliver lavest muligt.
Ifølge Det Europæiske Miljøagentur er byggebranchen ansvarlig for 40 procent af den globale CO2-udledning. Danmark har mulighederne, værktøjerne og eksperterne til at ændre på det, for løsningerne til at sætte en ny retning for byggeriet eksisterer i vidt omfang allerede. Men vi kommer ikke til at vise vejen, hvis vi venter på andre. Hvad venter vi på?
