Den danske byggebranche: Klimaskurk eller mulig katalysator?
Vi må og skal omstille byggebranchen. For klimaet, for danskerne og for virksomhedernes skyld. Der er mange gode takter, men vi skal op i gear - det kan blive et nyt eksporteventyr for Danmark.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Bygninger giver os tag over hovedet, beskytter os fra elementernes rasen og dækker det mest fundamentale behov i Maslows behovspyramide. Samtidig er boliger og ejendomme en væsentlig del af manges formue, både direkte når privatpersoner køber hus, omlægger lån og sparer op i friværdien, og indirekte når pensionskasserne investerer danskernes formue i nye byggeprojekter som bygherre eller som investor hos private ejendomsudviklere.
Tilsvarende central er byggebranchen for, at samfundet kan lykkedes med den grønne omstilling: På globalt plan står ejendomme for ca. 30 pct. af CO2-udledninger, hvoraf cirka halvdelen kommer fra energiforbrug i boliger i form af varme, lys, osv., mens den resterende del kommer fra produktionen af byggematerialer som bruges i byggeriet. Derudover er byggeriet også en væsentlig aktør på mange andre områder: Cirka 35 pct. af affald kommer fra byggebranchen, og den står for 40 pct. af klodens ressourceforbrug. Det er altså med andre ord betydelige dele af de påvirkninger som mennesket har på kloden.
Og netop kloden svarer igen: For private husejere medfører klimaforandringer en stigning i mængden af ekstremt vejr, der sætter bygninger under pres da de er bygget til andre forhold, som medfører negative økonomiske effekter. F.eks. tilbyder State Farm, Californiens største husforsikrer, ikke længere nye husforsikringer i hele staten - ikke kun de områder som er særligt eksponeret overfor skovbrande.
Investorer, der forvalter formuer, m.v., bliver også mødt af nye krav og rammer for at klassificere hvilke ejendomme og renovationsprojekter, der betegnes som værende grønne, med det formål at dirigere kapitalstrømme mod mere bæredygtige løsninger. Det bærer den risiko, at det konventionelle byggeri kan blive mindre attraktivt fra et finansieringsperspektiv.
Der er sket meget på tværs af mange industrier i Danmark, herunder introduktion af en bred og ensartet CO2-afgift der gælder fra 2025, Danmarkshistoriens største havvindsudbud, der for nyligt blev præsenteret, og et regeringsgrundlag for SVM der omfatter en CO2-afgift for landbruget. Til sammenligning halter byggebranchen efter: Regeringen introducerede i 2020 en frivillig bæredygtighedsklasse med nye krav til hvor meget CO2 der må udledes per m2 i en testfase som konkluderer 1. november i år.
Og for ganske nylig har aftalekredsen bag den nationale strategi for bæredygtigt byggeri vedtaget, at genbrug af byggematerialer fra 1. januar 2024 skal gælde som CO2-neutralt for at opfordre til direkte genbrug af materialer. Begge dele er rigtigt gode tiltag og et godt udgangspunkt for byggebranchen, men det er bydende nødvendigt, at trykket og ambitionen fastholdes for at være med til at fremme branchens omstilling og ikke mindst udvikling.
Danmark er fyldt af visionære entreprenører, bygherrer, arkitekter, ingeniører og producenter hvor de fleste gerne vil rykke i den rigtige retning, så længe rammerne findes for det. Byggebranchen er konservativ, og af gode grunde, da det er en kompleks værdikæde med mange led og aktører, samt et slutprodukt som skal være langtidsholdbart. Og selv om vi har en perlerække af flagskibsprojekter i Danmark med masser af omtale, ligger størstedelen af udledningerne i den store masse af byggeprojekter der flyver under radaren, og som har brug for mere taktfast retning.
Det vil have stort potentiale for Danmark og danske virksomheder på kort som på lang sigt. Flere globale virksomheder indenfor f.eks. energieffektivisering af byggeriet har haft deres arnested i Danmark, og alle sejl bør sættes for give de bedst mulige betingelser for at andre dele af den danske byggebranche kan blive til lignende eksporteventyr – lad det være sig indenfor affaldsbaserede eller biobaserede byggematerialer, ny teknologi til energieffektivisering og monitorering, øget cirkularitet i byggerierne, osv.
Lykkes det, kan der opstå et nyt grønt dansk eksporteventyr, som kan gøre en forskel for kloden og for det danske samfund.
