Den høje ulighed er hverken ønskelig eller en naturlov

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Uligheden i Danmark er alt for høj og kræver et politisk modsvar. I stedet ser vi, at regeringen gang på gang fremlægger forslag, der er med til at øge uligheden og primært kommer de rigeste til gavn.

Regeringens forslag om at sænke skatten på overdragelsen af familieejede virksomheder er blot seneste eksempel på en skatteomlægning, som med kirurgisk præcision vil komme særligt de rigeste til gode. Det samme gælder en sænkelse af skatten på aktieindkomst, som regeringen også barsler med.

Høj ulighed er ikke kommet af sig selv, men er netop resultatet af politiske beslutninger, hvor blandt andet årtiers gentagende skattelettelser har skubbet til skævheden.

Oxfam Danmark har netop udgivet en analyse, der viser, at den rigeste procent af danskerne ejer 29 pct. af al formue, hvilket er mere end 82 pct. af danskerne tilsammen. Med andre ord sidder knap 48.000 mennesker – en gruppe, der er mindre end Bornholms befolkningen – nu på mere rigdom end 3,9 millioner danskere.

Det mener vi bør vække bekymring i et land, som ellers i mange år har brystet sig af at være et af verdens mest lige samfund.

Analysen viser også, at formuerne hos top 1 pct. i snit er 40 gange højere end de resterende 99 pct., og at den rigeste ene procent af danskerne ejer 94 procent af de unoterede aktier i samfundet. Unoterede aktier er i overvejende grad ejerskab over familieejede virksomheder. Dermed kan vi se, at formuerne hos de familieejede selskaber i høj grad ligger i hænderne på samfundets allerrigeste.

I Oxfam Danmark er vi glade for, at danske virksomheder klarer sig godt, og målet er ikke, at alle skal tjene og eje det samme. Men når uligheden når de højder, vi ser i dag, bliver vi bekymrede. Fra vores arbejde med at skabe udvikling i verdens fattigste lande ved vi, at ulighed kan være gift for den tillid, der er så nødvendig for at få politik og demokrati til at fungere. Og vi oplever den kynisme og splittelse, som de store skel mellem rige og fattige, skaber.

Derfor er det også afgørende, at vi skifter retning. Og det haster. For uligheden har særligt taget fart de seneste år, hvor de rigeste top 1 pct. af danskere har øget deres formuer med næsten 8 millioner kroner i snit, mens gennemsnitsdanskeren har oplevet et fald i sin formue.

Heldigvis ved vi, at stigende ulighed ikke er en naturlov, der ligesom tyngdeloven bare må accepteres. Vi kan vende uligheden, hvis vi vil det. Opskriften er kompleks, men et oplagt sted at begynde er at beskatte de rigeste mere for at investere i den brede befolkning og klimaet.

Alene en beskeden formueskat på 1 procent på de allerrigeste danskere kunne ifølge vores beregninger rejse 11 milliarder kr. årligt til at investere i velfærd, klima og globalt udsyn.

En skat på rigdom er ikke utopi, men har i stigende grad medvind både blandt eksperter og sågar de rigeste selv. Og internationalt er der netop nu en bevægelse for at sikre, at de rigeste bidrager mere.

Verdens største økonomier i G20 med Brasilien i spidsen drøfter netop i disse dage international koordinering om en mere fair beskatning af de rigeste, hvilket Danmark bør støtte op om.

Spørgsmålet om fair beskatning af de allerrigeste kommer også på dagsordenen til sommerens valg til EU-parlamentet, hvor Oxfam Danmark er medstillere af et borgerinitiativ sammen med den verdenskendte økonom Thomas Piketty og andre om en fælles EU-handling for skat på ekstrem rigdom.

Hvis vi står sammen, kan vi vende uligheden.