Menneskerettigheder bliver næste bølge

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Social uretfærdighed og ulighed er af FN’s udviklingsorganisation UNDP udnævnt til at være en af de helt store barrierer for en bæredygtig fremtid. Hvor vi traditionelt har betragtet ulighed som en sag om økonomisk ulighed, handler det i dag i lige så høj grad om ulighed i muligheder. For eksempel har mange unge globalt svært ved at få et job.

Også World Economic Forum har gjort det til en kernesag at bekæmpe den sociale ulighed og uretfærdighed. Derudover er der også på det sociale område stigende forventninger fra kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere og investorer om, at virksomhederne gør, hvad de kan, for at modvirke udnyttelse, tvangsarbejde, børnearbejde, korruption, undertrykkelse osv. i hele værdikæden.

Samtidig har EU lanceret et nyt direktivforslag, som handler om obligatorisk rettidig omhu for både menneskerettigheder og miljø. I 2020 bekendtgjorde EU, at det i lyset af den stigende økonomiske ulighed, klimakrisen, tabet af biodiversitet og coronapandemiens effekt på økonomi og forsyningskæder vil være nødvendigt at gentænke virksomhedernes rolle i samfundet.

Virksomhederne skal påtage sig et større ansvar for deres bidrag til en bæredygtig og mere retfærdig verden. Og menneskerettighederne er en forudsætning for at komme i mål med bæredygtighed.

EU vil med det nye direktiv for menneskerettigheder bygge videre på de principper for corporate due diligence, som FN har udviklet, og som OECD siden har udvidet til et rammeværk for ansvarlighed, når det gælder multinationale selskaber.

Forslaget til direktivet, der kaldes ”Corporate Sustainability Due Diligence”, er fremlagt i foråret 2022, og flere lande, bl.a. Frankrig og Holland, har allerede taget højde for det i deres lovgivninger. De har indarbejdet bestemmelser om, at virksomheder over en vis størrelse har pligt til at sikre, at deres sociale aftryk er positivt, og at menneskerettigheder ikke overtrædes af virksomheden selv eller dens samarbejdspartnere og leverandører.

EU-direktivet er endnu ikke endeligt vedtaget, men kommissionens vidtgående forslag betyder, at der i alle ledelsesbeslutninger fremover skal tages hensyn til konsekvenserne for miljø, klima og menneskerettigheder på både kort, mellem og lang sigt. Virksomhederne får også pligt til at sikre, at deres forretningsmodel og strategi hjælper omstillingen til et bæredygtigt samfund på vej, og ledelsens løn skal afspejle resultaterne på bæredygtighedsområdet.

Samtidig skal eksterne interessenter kunne klage til en tilsynsmyndighed. Direktivet kan stadig blive udsat for ændringer, men den samlede retning er klar og derfor til at arbejde med. Der er desuden masser af viden at hente om emnet gennem OECD- principperne og FN’s principper for corporate due diligence.

Den sociale dagsorden er en bred dagsorden med fokus på mange typer rettigheder. Helt oplagt for virksomhederne er det først at se på medarbejdernes rettigheder – at de respekteres, at medarbejdere ikke tvinges, pålægges urimelige vilkår, underbetales eller på anden vis udnyttes. Medarbejdernes sundhed og sikkerhed skal prioriteres.

Samtidig handler det ogå om, at de produkter, som virksomheden sælger, skal bidrage positivt. De må ikke skade kunderne eller miljøet. Heller ikke hvor råmaterialerne udvindes.

Og endelig er der en bredere social dagsorden, som gør det nødvendigt for virksomhederne at forholde sig til, hvordan de i det hele taget påvirker lokalsamfund. Er produktionen f.eks. med til at skade naturen? Respekteres oprindelige folk og deres rettigheder? Respekterer underleverandører og de steder, hvor man opererer, menneskerettighederne? Er der uretfærdige sociale strukturer, som virksomheden er med til at bevare eller endda forstærke?

Det kan være utilstrækkeligt at nøjes med at opfylde loven. Det australske mineselskab Rio Tinto havde fået myndighedernes godkendelse, da det i 2020 sprængte to klippevægge væk. Selskabet skulle anlægge en ny jernmine, og klipperne var i vejen. Klipperne var imidlertid hellige for den oprindelige befolkning, og derfor opstod der massiv vrede i offentligheden mod handlingen, der endte med at koste flere direktører og bestyrelsesformanden deres poster.