Bekæmpelse af ulovlige lønforskelle er afgørende for økonomisk ligestilling
Mænd tjener 191 mia. kr. mere i løn end kvinder. Bekæmpelse af ulovlige lønforskelle spiller en afgørende for at sikre større økonomisk lighed mellem kønnene. Det kan også hjælpe regeringen til et større arbejdsudbud.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Mænd tjener i gennemsnit mere end kvinder, men hvor meget af det skyldes forskelle i timelønnen?
Tal fra Danmarks Statistik viser, at mænd i 2022 havde en lønindkomst på 697 mia. kr., mens kvinder havde en lønindkomst på 505 mia. kr. Det svarer til en forskel på godt 191 mia. kr. i lønindkomsten for mænd og kvinder.
I de tal er der bl.a. set bort fra arbejdsgiverbetalt pension og frynsegoder, som øger forskellen i aflønningen af de to køn yderligere.
En væsentlig del af differencen i lønindkomsten skyldes forskellen i den gennemsnitlige timeløn. Mænds gennemsnitlige timeløn i 2022 lå på 304 kr., mens kvinders timeløn lå på 267 kr.
Regnet i forhold til kvinders løn er lønforskellen på 14 pct i mændenes favør. Ca. 70 mia. kr. eller 37 pct. af forskellen i lønindkomsten kan forklares med forskelle i den gennemsnitlige timeløn. Forskelle i arbejdsudbuddet spiller også ind.
Der er fortsat al mulig grund til at bekæmpe forskelsbehandling og andre barrierer på arbejdsmarkedet.Ole Just
I 2022 var der 105.000 flere mænd end kvinder med lønindkomst, og forskellen i deltagelse på arbejdsmarkedet kan forklare 33 mia. kr. eller 17 pct. af indkomstforskellen. Og endelig er der forskellen i antallet af arbejdstimer m.v., der kan forklare hele 88 mia. kr., svarende til 46 pct. af forskellen i lønindkomsten.
Forskellen målt på disponibel indkomst, dvs. summen af samtlige indkomster efter skat, er mindre, men fortsat betydelig. I gennemsnit har kvinder en disponibel indkomst på 239.000 kr. Kvinder har altså årligt 60.000 kr. mindre til forbrug og opsparing end mænd (personer over 14 år).
Selvom forskellene ”kun” kan forklare ca. 70 mia. kr. af forskellen i mænds og kvinders lønindkomst, er det alligevel timelønningerne, der er nøglen til at sikre større økonomisk lighed mellem kønnene.
Det er timelønningerne, der er bestemmende for deltagelsen på arbejdsmarkedet, for timeudbuddet, for hvem der tager barselsorlov og passer syge børn og timelønningerne spiller også ind på valg af uddannelse, karriere og tilbagetrækning.
Der er fortsat al mulig grund til at bekæmpe forskelsbehandling og andre barrierer på arbejdsmarkedet. Det kan bl.a. ske, når Danmark senest i 2026 skal implementere et nyt direktiv om løngennemsigtighed, som indeholder mange gode redskaber til at reducere ulovlige timelønsforskelle.
En ambitiøs implementering vil ikke blot kunne fremme en større grad af lighed i forbrugs- og livsudfoldelsesmuligheder. Som bonus for regeringen kunne der også være et ekstra arbejdsudbud at hente?
