Jeg er en leder uden mandat

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Som grundlægger af min egen virksomhed står jeg overfor en virkelighed, hvor min succes afhænger af min evne til at lede mig selv og imødekomme mine kunders behov.

Hver dag bestræber jeg mig på at forfine min selvledelse, vel vidende at mit lederskab er på prøve i hvert eneste samarbejde.

Men det stopper ikke der. Som en bonusmor til tre vidunderlige børn, hvoraf jeg kun har født én, er jeg også en leder uden mandat.

Jeg påtager mig ikke rollen med autoritet, men former i stedet vores hjem ud fra kærlighed, lytning og respekt.

Vi har ingen fastlagte roller, kun en fælles forståelse for at støtte hinanden og gribe ind, når det er nødvendigt.

Tidligere var et mandat ensbetydende med magt, men i dagens verden er det vores personlige kraft, der skaber ægte følgeskab.

Det er ikke længere tilstrækkeligt at have en titel; det er vores evne til at inspirere og forbinde, der definerer vores lederskab.

Da jeg var nyuddannet, taltes der meget om vigtigheden af at have et mandat. Et mandat var nemlig afgørende. Særligt i giftige kulturer eller fitting-in-kulturer, som husede siloer og magtkampe, og det gjaldt (og gælder) både professionelle kulturer og kulturer på hjemmefronten.

For mandat betyder fuldmagt, bemyndigelse eller ordre til at udføre et hverv for en anden. Der findes også mandatsvig, når man misbruger sit mandat.

Men spørgsmålet er, hvad der reelt set giver et menneske et mandat? Jeg bestræber mig på at være den samme, i alle sfærer, og møde mennesker i en kærlig ånd.

Det gør mig ikke mindre stærk eller mindre handlekraftig. Tværtimod. Det gør mig forudsigelig. For jeg arbejder målrettet med min bevidsthed, og den gør folk trygge.

Fuldmagten, den fulde magt - som mandatet repræsenterer - er noget hult noget i relationer, både professionelt og privat.

Den erhvervede bemyndigelse, fordi man på papiret har en bestemt rolle - hvad enten man er forældre eller har en professionel titel - afspejler jo ikke nødvendigvis, at man har sikret sig et følgeskab.

I denne nye tid er det vores personlige kraft, som definerer vores lederskab og indflydelse, og ikke blot det, der står på papiret. For uden personlig kraft er et mandat blottet for sin manglende substans.

Så lad os forkaste det tomme skind af mandater og i stedet omfavne vores personlige kraft og arbejde målrettet for at generere mere af den.

For det er den, som virkelig skaber forandring og fører os fremad.