Forestil dig en sød og sjov feel-good film, hvor manden knalder sin elskerinde på en tur til Rom med konen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag har jeg tænkt over, hvordan stillingen er ved pausen. Sådan overordnet.

Den er go’. Kampen fik en svær start i 1911, men på et tidspunkt i 1970’erne begynder kvinderne at score mål. Mange mål. Sejren er ikke hjemme, men ved halvleg den 8.marts 2024 kan den anes i horisonten.

Tag nu filmen ”Rom” med Bodil Jørgensen og Kristian Halken i rollerne som ægteparret Gerda og Kristoffer. Den deklareres som en ”romantisk feel-good” film om et par, der fejrer deres 40-års bryllupsdag med en tur til Rom.

Her får Gerda øje på en tidligere elsker, der engang har malet hende uden tøj på. Nu bliver det rigtig romantisk: Mens Kristoffer tror, at hans kone er ude og se Pantheon, ligger hun i virkeligheden og knalder med elskeren. Nu bliver det rigtig feel-good: Gerda fortæller i små bidder Kristoffer, at han er sød og rar, men ikke har forstand på kunst, og at det har elskeren.

Jeg har siden i tirsdags, hvor min kæreste og jeg så ”Rom”, gået og tænkt over, om man havde kaldt det ”en romantisk feel-good” film, hvis en mand knaldede en tidligere elskerinde, mens hans kone troede, at han var ude og se Pantheon, og hvor manden fortalte sin kone, at hun var sød og rar, men ikke havde en krop som sin 12 år yngre elskerinde.

Forstår du, hvor jeg vil hen?

Hvorfor sad vi egentlig i biografmørket i Holte i tirsdags og grinede af den forpjuskede og skvattede Kristoffer, der må rejse hjem til Hvidovre uden sin Gerda, der bliver i Rom?

Hvorfor griner vi i 2024 af en mand, der er svaret på den dumme blondine fra 1970’erne? Sød, rar, naiv, kortuddannet og kulturelt ubefaren? Godt nok ikke udstyret med torpedobryster, men ellers lige efter klichéen.

I 2024 er manden blevet det lattervækkende køn. Karakteren Kristoffer tumler rundt i Den Evige Stad for at finde sin kone, imens hun ikke ser templet Pantheon , men udlever begær og unfinished business. Med en elsker, der i bund og grund ikke var ordentlig, da han gjorde hende gravid tyve år tidligere, så hun måtte gennem en strikkenåls-abort, der gjorde hende ude af stand til at få børn med sin ægtemand, Kristoffer.

Hvorfor sad vi i ”Reprisen” i Holte og grinede?

Gerda er måske svaret på, hvorfor Kvindernes Internationale Kampdag kunne trænge til en version 2.0.

Det lattervækkende og fejlbehæftede køn har muligvis fattet, at det er lattervækkende og fejlbehæftet. Men den unge del af kønnet giver sig ikke uden kamp.

På Kvindernes Internationale Kampdag har mænd muligvis ikke taleret.

Men hvis de havde, ville jeg sige, at kønnene skal behandle hinanden ordentligt.

I ”Rom” begrunder Gerda sin utroskab med, at ”hun var ved at eksplodere af liv”. Kan en mand begrunde utroskab med, at han var ved at eksplodere af trang til sex?

Og god kampdag.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på www.andersheide.dk.