Pengene strømmer ind i Danmark – men også ud igen
Virksomheder som Novo Nordisk har enorm succes i udlandet og henter kolossale summer hjem til Danmark. Men en stor del af den gevinst tilhører aktionærer i udlandet og løber ud igen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Med Novo Nordisks og andre danske virksomheders kæmpe succes kunne man mene, at vi burde have en stærkere krone eller alternativt en lavere rente, end vi har. Men udlandet har også andel i succesen, og det dæmper gevinsten.
Sidste år svarede betalingsbalanceoverskuddet til 13,2 procent af bnp. Til sammenligning var de frygtede underskud i 1980’erne 5,4 procent af bnp, da de var værst i 1986. Overskuddet er så stort, at kun ganske få lande vil kunne være med, og det vil primært dreje sig om olielande, når vi har fået alle tallene for 2023 ind.
Overskuddet kommer helt overvejende fra, at danske virksomheder sælger mere i udlandet, end vi danskere importerer. Det handler om traditionel udenrigshandel, hvor varer lavet i Danmark fragtes til andre steder, og om, at danske virksomheder fremstiller varer i udlandet og også sælger dem dér. Hvad enten det er medicin eller legoklodser, vi taler om, giver det ofte mere mening, at den fysiske produktion foregår et andet sted.
Det ændrer bare ikke på, at pengene strømmer ind i Danmark. Værdien af for eksempel Novo Nordisks produkter kommer ikke primært fra de ingredienser, der er i, eller fra selve arbejdet med at sætte dem sammen og pakke resultatet ind. Værdien kommer først og fremmest fra den forskning og udvikling, der er gået forud, at betalingen fra det går til Danmark. Det samme gælder betalingen for markedsføring, kontrol og alle de andre centrale funktioner, der klares fra hovedkontoret. Når betalingsbalancens løbende poster gøres op, er udgifterne i udlandet trukket fra.
Et så næsten ekstremt overskud som Danmarks trækker kraftigt i retning af en stærk valuta.Las Olsen
En pæn del af overskuddet kommer ikke fra handel, men fra afkast af investeringer. Vi har kørt med overskud i over 30 år og har efterhånden opbygget en stor formue i udlandet, ikke mindst i form af danske pensionsselskabers investeringer i det globale aktiemarked, som i høj grad vil sige det amerikanske. Også det er penge, der løbende strømmer ind. Igen, når saldoen er opgjort, er det netto, altså efter, at vi har trukket afkastet af udlandets investeringer i Danmark fra.
Et så næsten ekstremt overskud som Danmarks trækker kraftigt i retning af en stærk valuta. Det er i lærebogen verdenøkonomiens måde at genoprette balancer på. En stærkere dansk krone ville gøre danske virksomheder mindre konkurrencedygtige og danske forbrugere mere købedygtige, og det ville betyde mindre eksport og mere import.
Danmark har fastkurspolitik, og kronen kan ikke få lov til at blive styrket over for euroen. Mekanismen findes alligevel, men i fastkurspolitikkens verden går den gennem renten. For at undgå en stærk krone må Danmark sætte renten lavt, og det betyder så igen høj inflation i Danmark, som så igen betyder mindre eksport og mere import, så betalingsbalanceoverskuddet bliver mindre.
Men hov, det er jo ikke det, vi ser. Nationalbankens toneangivende rente er godt nok lidt lavere end Den Europæiske Centralbanks, nemlig 3,6 procent for kronen mod 4,0 procent for euro, men det er ikke en stor forskel. Andre renter, så som den på 10-årige statsobligationer, er marginalt højere i Danmark. Inflationen herhjemme er lavere end syd for grænsen i øjeblikket.
Til trods for det meget store betalingsbalanceoverskud har vi altså ikke noget stort pres for en stærk dansk krone. Hvordan det hænger sammen, kastede Nationalbanken lys over i sidste uge ved hjælp af nye data. I løbet af de seneste fem måneder har danske virksomheder netto købt for 88,8 milliarder kroner udenlandsk valuta, og dermed kraftigt trukket i retning af en stærk krone. Den danske pensionsbranche har købt 35,5 milliarder kroner.
Men den anden vej har udlændinge solgt 71,8 milliarder kroner og dermed nedbragt forskellen til noget, det danske finansielle system kan håndtere med en rimeligt lille renteforskel til euroområdet. Salget fra udlandet fører Nationalbanken sammen med, at udenlandske investorer har høstet store gevinster på deres ejerskab af blandt andet danske aktier.
Aktieudbytte tæller med i betalingsbalancen, men kursgevinster gør ikke. Så på den måde bliver ringen alligevel sluttet. Danske virksomheder som Novo Nordisk har enorm succes i udlandet og henter enorme summer hjem til Danmark, men en stor del af den gevinst tilhører aktionærer i udlandet og løber ud igen.
