Mette og Bengt Sundstrøm er i problemer. Igen. Nu synger medarbejderne
Tankevækkende. Trist. Og sært. Medarbejderne i Lauritz.com er blevet Mette og Bengt Sundstrøms værste fjender.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Parret bag det krakkede auktionshus Lauritz.com, Mette og Bengt Sundstrøm, har ikke verdens mest loyale (eks)medarbejdere.
Nogle af dem undergravede i denne uge med glæde, offentligt, og foran kamera, troværdigheden hos de to mennesker, der indtil konkursen 11.juli sidste år betalte dem deres løn.
Et tv-hold fra Danmarks Radio kunne line flere tidligere Lauritz.com-ansatte op, der var klar til at sige, at Mette og Bengt Sundstrøm havde lejet et gods i Blekinge i Sverige under falsk flag.
Parret havde regnskabsmæssigt lejet godset Göholm som kursusejendom for Lauritz.com.
Men der kørte ifølge medarbejderne ikke mange kurser på Göholm. Blandt andet fordi de lokale brandmyndigheder havde forbudt, at medarbejderne overnattede på stedet. Når lokalerne undtagelsesvis blev brugt til et kursus, måtte medarbejderne derfor, ret upraktisk, fragtes frem og tilbage mellem Göholm og et kursuscenter. Hvor værelserne var godkendt til overnatning.
Tilbage stod det indtryk, at Mette og Bengt Sundstrøm primært havde brugt godset til privat selskabelighed, repræsentationsjagt og tv-optagelser.
Men det er ikke hovedsagen.
Hovedsagen er, hvornår loyale medarbejdere må holde op med at være loyale. Hvornår udløber deres moralske spejdered?
Hvor længe efter den senest udbetalte månedsløn kan arbejdsgivere som Mette og Bengt Sundstrøm med rimelighed forvente tavshed af deres (eks)ansatte? Og hvad berettiger til at bryde tavshed? Er det kendskab til mord, bedrageri, miljøforurening eller skattesvig? Eller hakning af en knallert?
Eller sagt på en anden måde: Må man offentligt gå efter sin arbejdsgivers strube, hvis han/hun var urimelig i forhold til at bevilge en lønforhøjelse, var pedant eller problematisk som leder i en højspændt krisesag. Og dermed kunne nedkæmpes i en 1:1 fight, fordi ens odds står vanvittigt gode.
Medarbejderes loyalitet mod penge tages ofte for givet. Det er en fejl. Mennesker har andre ledestjerner end at hæve en månedsløn. Påsken er en påmindelse.
De medarbejdere i Lauritz.com, der nu står frem med navn, har fravalgt loyalitet mod deres arbejdsgivere, Mette og Bengt Sundstrøm, fordi de hellere ville noget andet. Muligvis ud fra penge- eller hævnmotiver, som Judas Iskariot, muligvis ud fra et motiv om at se en slags retfærdighed ske fyldest.
Nordic Waste gentager nu mønsteret. Her synger medarbejderne også. Den moralske spejdered er åbenlyst udløbet. De beskylder offentligt deres arbejdsgiver frem til konkursen 22.januar 2024 for at svindle med behandlingen af den forurenede jord, som virksomheden tog penge for at rense.
Påsken er ikke bare sommerhushygge, stærkt øl, grønne grene i vaser og lukkede Netto-butikker.
Den er også en påmindelse om, at der er større ting i verden end at hæve en månedsløn. Eller som Judas at få 30 sølvpenge. Eller vise loyalitet mod en arbejdsgiver med kaos i kompasset.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på www.andersheide.dk.
